Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Danmarksmesterskab – Krolf for Hold

Vi nærmer os hastigt afholdelsen af DM Krolf for Hold, hvor det i år er DAI Region Hovedstaden som er arrangør. Mesterskaberne afvikles på Metalskolen i Jørlund, søndag den 24. september.

DAI’s Forbundsformand Peer Huniche udtaler følgende:
“Nu nærmere sig tiden til dette års Danmarksmesterskab for hold i Krolf og som forbundsformand for Dansk Arbejder Idrætsforbund er det en stor glæde at kunne byde spillere, officials, dommere og gæster velkommen til denne begivenhed, som i år afholdes på Metalskolen i Jørlunde..
Krolfudvalget har endnu engang skabt de bedste rammer for dette års afvikling af mesterskaberne og ikke mindst nogle skønne omgivelser på Metalskolen i Jørlunde, som giver deltagerne de optimale betingelser, hvis ”vejrguderne” på dagen holder.
Selve afviklingen af Danmarksmesterskabet vil ikke kunne lade sig gøre uden de mange frivillige/ansatte, som på utrætteligvis udgør en kæmpe arbejdsindsats og energi på selve dagen, men som samtidig har brugt megen tid på forberedelserne inden DM.”

Klik her for at hente det officielle stævneprogram