Uddannelser for frivillige
Se aktuelle uddannelser
november 2026
man09nov(nov 9)10:00tir10(nov 10)12:30Efteruddannelsesdage for idrætsmedarbejdere og koordinatorer
Detaljer
Programmet for dette års netværkstræf og efteruddannelsesdage er blevet til i samarbejde med idrætskoordinatorerne Mogens Bruun fra IF Vikingerne, Frederikssund og Christoffer Tuxen fra GIF-Idræt på Tværs, Gentofte. TILMELDINGSFRIST: Fredag den
Detaljer
Programmet for dette års netværkstræf og efteruddannelsesdage er blevet til i samarbejde med idrætskoordinatorerne Mogens Bruun fra IF Vikingerne, Frederikssund og Christoffer Tuxen fra GIF-Idræt på Tværs, Gentofte.
TILMELDINGSFRIST: Fredag den 30. oktober 2026
Den 9. november 2026
Programmet vil især have fokus på idrætsmedarbejderens og -koordinatorens rolle og trivsel, hvor I selv kommer på banen med viden, erfaringer og dilemmaer til drøftelse.
Koordinatorrollen i Idræt for Sindet – at skabe stærke fællesskaber med faglighed, tydelighed og omtanke.
Hvordan kan vi som koordinator være nærværende og skabe stærke, ligeværdige fællesskaber – samtidig med at vi står tydeligt i vores professionelle rolle?
Fra støtte til deltagelse – hvordan skaber vi fællesskaber, hvor mennesker får lyst til og mulighed for at tage ansvar?
Temaer – valg af workshop (efter tilmelding)
- – Situationsbestemt ledelse
- – Grænser og relationer, når koordinatoren er fortrolig, træner og rollemodel på samme tid
- – Hvordan passer vi på os selv?
– Dilemmaer omkring loyalitet, magt, forventninger og at blive set og opfattet som en kommunal autoritet
- – Fremsend (evt. medbring) egne etiske, undrende dilemmaer fra din hverdag
Den 10. november 2026
Bliv – forbliv synlig i din kommune – hvad er det gode lobby arbejde 2.0?
Få indblik i det kommunale maskinrum og lær om lobbyisme
DAI hører det alt for ofte, at der er sparerunder i kommunerne, hvor den økonomiske støtte og prioritering af idrætsmedarbejderne og -koordinatorer anses som et kan-tilbud til borgere i kommunal regi, og derfor alt for ofte truet på eksistensen.
Kan du med strategisk lobbyisme komme usikkerheden i forkøbet og sikre værdien af IFS foreningen og samtidig styrke det gode samarbejde med lokalpolitikere.
Hvad skal der til – og hvordan kan du som idrætskoordinator bidrage til at samarbejdet på tværs af forvaltninger styrkes?
Mogens Damgaard, politisk ansvarlig for Idræt for Sindet i DAI, kigger forbi og deler ud af konkret viden og erfaringer med forretningsgangen fra idé til handling.
Mogens giver et kort oplæg med anbefalinger mm. – og udfordrer os på daglig praksis. Du er meget velkommen til at medbringe konkrete eksempler fra egen virkelighed evt. fremsende dem på forhånd.
Afvikles som workshop.
Startblokken – Idrætten skaber livsbaner
Oplæg ved Janni Johanne Trane, udviklingskonsulent i DIF/Startblokken.
Hvorledes er det lykkedes for initiativet med startblokken at forene beskæftigelse og uddannelse med bredde klubber? Hvad er erfaringer med at bruge idrætten som platform og løftestang overfor særligt sårbare unge?
Hvad er status? Er der særlige områder i Danmark, hvor det er lykkes med det gode samarbejde med en IFS-forening, hvor unge er blevet inkluderet som aktive medlemmer?
Her og nu – spørgsmål og nyt fra Idræt for Sindet
- – Hvordan når vi ud til ungegruppen – IFS fællesskab og forening?
– IDAN-rapporten – et nyt notatdokument – viden og økonomiske beregninger
– Idrætsfestival 2027 – 30 års jubilæum
– Forårs Camp 2027
– Nyt fra kongressen
Har du spørgsmål, kan du kontakte:
Lisbeth Crafack
Udviklingschef
Mobil: 20 45 91 69
Mail: lisbeth@dai-sport.dk
Jacob Brinkmann Holdt
Idrætskonsulent
Mobil: 24 22 24 45
Mail: jacob@dai-sport.dk
Morten Borregaard Poulsen
Idrætskonsulent
Mobil: 23 32 45 59
Mail: morten@dai-sport.dk
Tidspunkt
Sted
Musholm Sport og feriecenter
Tilmelding
Vi har kurser til alle
Herunder er hele DAI's kursus og uddannelseskatalog. Kontakt jeres lokale idrætskonsulent, hvis I vil vide mere om vores uddannelser og muligheden for at afvikle dem lokalt.
Endvidere kan du finde information om Uddannelsesudvalget i DAI, samt information og procedure for ansøgning om tilskud til kurser.
For udøverne er hovedformålet at dygtiggøre sig i og fordybe sig i den enkelte sportsgren.
- Bliv en bedre bowler
- Cykling/Spotkursus
- Førstehjælp-fokus på senioridrætsfaldulykker
Instruktør- og træneruddannelse er uddannelsesaktiviteter som har til formål at styrke kursistens kompetencer til at undervise og vejlede udøvere indenfor det tekniske, fysiske, taktiske eller psykologiske felt, til træning og i konkurrence. Her er der fokus på formidling og vejledning.
- Brug naturen som motionsrum
- Efteruddannelse af idrætsinstruktører i psykiatrien
- IFS Instruktøruddannelser & IFS Kurser
- Seniorfitness Test
- Stavgangsinstruktør
- Stol på idræt 1 og 2
- Stolemotionsinspiration
Lederuddannelse er uddannelsesaktiviteter, der har til formål at styrke kursistens kompetencer til at udvikle, drive og styre den organisation, som kursisten er tilknyttet.
- Førstehjælp-fokus på senioridrætsfaldulykker
- Hvad har I gang i?
- Klubleder 1
- Klubleder 2
Official/dommeruddannelse er uddannelsesaktiviteter, som har til formål at styrke kursistens kompetencer til at lede/dømme idrætsspecifikke discipliner, eller udføre en specifik funktion i umiddelbar forbindelse med gennemførelsen af disciplinen.
- Stævneleder/Spotkursus
- Tavlefører/Spotkursus
- Futsaldommer/Spotkursus
- Mesterskabsdommer
For medarbejderne er formålet at erhverve faglig ballast til både selv at gennemføre idrætslige tiltag i den organisation, hvor kursisten befinder sig men også at kunne motivere kollegaer til at benytte idrættens ressourcer.
Se uddannelserne under Idræt for Sindet og Senior.
Uddannelsesudvalget i DAI - Sammensætning af udvalget
Består pr september 2025 af:
Aksel Tagmos (Medlem af Forbundsledelsen)
Sonja Søe Bergmann (Medlem af Forbundsledelsen)
Marie-Louise Trier Hauge (konsulent i DAI)
Uddannelsesudvalget i DAI - Kommissorium og opgaver
Dansk Arbejder Idrætsforbund afsætter årligt en pulje til afholdelse af kurser og uddannelser, for forbundets medlemmer. Økonomien administreres i det daglige af et udvalg bestående af 3-5 medlemmer, som minimum 1 fra Forbundsledelsen og 1 konsulent.
Kommissorium
Uddannelsesudvalgets opgaver:
Udvalget arbejder for at tilvejebringe uddannelsesmuligheder for forbundets medlemmer og organisatoriske led. Det være sig såvel uddannelse i den enkelte idræt, instruktøruddannelser, dommerkurser, lederuddannelse m.m.
Udvalget modtager og behandler ansøgninger fra klubber, foreninger, udvalg og regioner i DAI.
Udvalget/ medlemmer af udvalget kan – sammen med den lokale konsulent - bistå de enkelte regioner og foreninger med at etablere kurser.
Eksempler på, hvad der blandt andet kan søges uddannelsesstøtte til:
- Kurser til udvikling og opstart af nye aktiviteter generelt i idrætsforeningen
• Kompetenceløft af idrætsforeningens trænere og ledere
• Udvikling af organisationen i idrætsforeningen
• Kurser mhp. opstart af nye tværidrætslige tilbud
• Kurser, der styrker indsatser og kommunikation i forhold til fastholdelse og rekruttering af medlemmer
Ovenstående liste er kun eksempler og er således ikke udtømmende for, hvad der kan søges til under puljen. Der kan også søges om støtte til andre typer initiativer
Hvad kan der søges til?
Der kan ansøges til udgifter, der har direkte relation til uddannelsen/kursusafholdelsen, f. eks.:
- Instruktørløn
- Materialer
- Transport til instruktører
- lokaleleje
Hvordan ansøges?
Udvalg, regioner eller øvrige arrangører i DAI, udfylder et dertil indrettet skema, der fremsendes til udvalget via mail.
Der gives ikke efterbevillinger. Dvs. der skal ansøges forud for et givent kursus/uddannelsesarrangement.
Kriterier for tildeling
For at udvalget kan bevilge økonomi til et kursus, forudsætter det at der er økonomi i udvalget, at kurset er indenfor udvalgets formål og kommissorium, samt at div. papirer er udfyldt og fremsendt til uddannelsesudvalget.
Udvalget kan vælge at tildele en delvis bevilling.
Afregning for afholdt kursus
Når kurset er afholdt, fremsendes deltagerliste, udgiftsbilag m.m. til forbundet (Mikkel Bock Bonnesen /Jimmy Lauridsen), hvorefter det bevilgede beløb bliver overført til foreningen/regionens konto (den konto, der er oplyst ved ansøgningen).
Afvent svar
Ansøger kan forvente svar hurtigst muligt og senest 3 uger efter bekræftelse af modtagelse af ansøgningen.
Uddannelsesudvalg – Dansk Arbejder Idræt
Vidste du
- At DAI har et uddannelsesudvalg?
- At du kan søge støtte til at oprette et kursus for dine medlemmer/ dit udvalg/ dine instruktører/ dine dommere?
- At man kan uddanne sig til opgaverne som frivillig? Her tales både om bestyrelseskursus og lederuddannelse.
- At du kan søge hjælp hos DAIs idrætskonsulenter, hvis du har idé til et kursus eller savner en given uddannelse
Formål med uddannelsesudvalget:
- Uddannelsesudvalget arbejder for at såvel medlemmer som frivillige i DAI har mulighed for at uddanne sig til enten deres idræt eller til det frivillige arbejde.
- Uddannelsesudvalget arbejder for at vores foreninger og medlemmer har mulighed for at få den rigtige og tidssvarende uddannelse, så DAI kan følge med tiden og være relevant for vores medlemmer og samarbejdspartnere.
Hvad kan der søges til?
Der kan søges til en bred vifte af uddannelser:
- Idrætslige kurser - f.eks. kurling, pickleball, bowling, stolemotion m.m.
- Dommerkurser – f.eks. almene dommerkurser (f.eks. fodbold) og mesterskabsdommere (primært krolf)
- Bestyrelseskurser - primært forbeholdt frivillige der sidder i en bestyrelse.
- Lederuddannelse – primært målrettet ledere i DAIs organisation.
- Træneruddannelse – er målrettet instruktører til den enkelte idræt.
Retningslinjer
Ansøgningen SKAL indsendes og behandles før aktiviteten forventes afholdt – behandlingstiden for ansøgningen er op til 3 uger, så send ansøgning i god tid inden jeres aktivitet/arrangement.
Der kan søges om transportomkostninger til instruktøren, men ikke til kursister.
Støtte fra uddannelsesudvalget skal komme flest mulige foreninger/medlemmer til gavn. Der bliver derfor kigget til at kurset udbydes til flere foreninger/regioner og instruktører.
Da pengene skal række længst muligt, og da der er mange foreninger og udøvere at tilgodese, kan de ske at en ansøgning ikke kan imødekommes. Ligeledes kan udvalget vælge at tildele en del af det ansøgte beløb.
Find information og ansøgningsskemaet her
Ansøgningen sendes til DAI’s kursus- og uddannelsesudvalg (att.: Sonja Søe Bergmann, ssb@dai-sport.dk) hvorefter udvalget behandler ansøgningen. Efter behandling, modtager ansøgeren svar fra Forbundet.
I DAI prioriterer vi uddannelserne og garanterer et højt fagligt niveau fra underviserne. Erfaringen viser, at det også er den mest naturlige måde at skabe motivation og engagement hos kursusdeltagerne.
DAI har som udgangspunkt ikke fortjenester på uddannelserne, men de skal selvfølgelig kunne løbe rundt.