KROLF I DAI

I din region
Krolf-Kalenderen
maj 2021
oktober 2021
Krolf i DAI
DM Krolf 2020
Information kommer senere.
I 2015 afviklede DAI det første officielle godkendte Danmarksmesterskab i forbundets historie, noget der normalt er forbeholdt de øvrige specialforbund under DIF. Men på grund af, at ingen andre forbund under DIF, har krolf som en aktivitet, blev DAI ekstraordinært godkendt til at afholde mesterskaber i denne idræt og med DIFs mesterskabsplaquette til vinderne, i både holdturnering samt individuelt herrer og damer.
Afvikling:
Holdturnering:
Holdturneringen afholdes med deltagere fra DAI’s 5 regioner.
Alle hold spiller 36 huller, hvorefter vinderholdet kåres efter den laveste samlede holdscore, og vinderholdet vil få overrakt Danmarks Idrætsforbunds mesterskabsplaquette og DAI mesterskabsmedalje.
Derudover er der præmier til de tre bedste hold.
Individuel turnering:
Den individuelle turnering afvikles mellem de 6 kvalificerede dame/ herrespillere fra hver region.
De individuelle mesterskaber afvikles med 30 spillere i herrerækken og 30 spillere i damerækken.
Alle deltagere spiller 36 huller, hvorefter vinderen kåres, ved den samlede individuelle laveste score og vinderen vil få overrakt Danmarks Idrætsforbunds mesterskabsplaquette og DAI mesterskabsmedalje.
Derudover er der præmier til de tre bedste dame/herrespiller.
En af vores regioner afholder hvert år DAI Landsstævne, som er et krolfstævne der er åbent for alle interesserede.
Se mere om landsstævnet på regionernes hjemmesider eller i vores kalender.
Bliv en del af krolf-fællesskabet
Krolf er igennem de seneste år blevet en af de mest populære nye idrætter - og det med god grund. Spillet er let at gå til, kræver ikke det store udstyr og giver mange gode snakke og bekendtskaber. Med over 150 idrætsforeninger i hele landet, som spiller krolf, så er der både et sted at starte for dig, som vil i gang med spillet, og for jer som er en forening eller overvejer at lave en forening, er der masser af muligheder for at konkurrere mod og hygge sig med andre foreninger i Dansk Arbejder Idrætsforbunds turneringer.
Sporten er faktisk blevet så populær, at den i 2015 blev anerkendt i Danmarks Idrætsforbund, og derfor kan man hvert år spille med om det officielle Danmarks-mesterskab i krolf under Dansk Arbejder Idrætsforbund.
Spillet og banen
Spillet er en mellemting mellem kroket og golf - hvor der spilles på et fritliggende græsareal på cirka 1/2 fodboldbane. Her bruges køller, som vi kender fra kroket - men i stedet for buer, spiller man på huller.Banen består af 12 huller, som det gælder om at gå igennem med færrest mulige slag. Det kan både være en permanent bane med fast etablerede huller, eller den kan laves fra gang til gang - en såkaldt mobil krolfbane. I dag findes der krolfbaner i hele landet, og hvis jeres forening mangler én, så hiv endelig fat i en af vores konsulenter, som kan være behjælpelige.
Krolf-udstyr
Man må ikke gå ned på krolf-udstyr, og der er da også visse ting man har brug for, for at spillet bliver sjovt. Igennem DAI kan foreninger købe en tilbudspakke. Hør mere om dette hos vores idrætskonsulenter.
Tilbudspakken består af:
12 stk. nummerflag + 1 startflag
5 stk. krolfkøller.20 kugler.
5 stk. skriveunderlag
12 stk. forringer med låg
Banen
Herunder kan du hente en skitse til et baneforløb, eller du kan benytte skitsen til selv at lave en bane.
Krolf udstyr
Dansk Arbejder Idrætsforbund har indgået en aftale med Schnoor Plast i Hobro, som kan levere alt udstyr til krolf, til fordelagtige priser.
Her kan du hente prisliste over krolfudstyr.
Krolf - Resultatliste/Slagseddel
Til Krolf benyttes en resultatliste/slagseddel, hvorpå der noteres score for spillerne.
Herunder kan du hente en master til henholdsvis 3 og 4 spillere.
På regionernes hjemmesider kan der hentes yderligere filer til brug i turneringer, stævner m.m.
Her kan du hente de gældende Krolfregler i DAI pr. januar 2020
DAIs officielle krolfregler - A4 format
Landsdækkende retningslinjer for Krolfdommere i Dansk Arbejder idrætsforbund
(Hent som pdf fil)
Krolfdommerens rolle
Dommerens generelle rolle i forhold til gennemførsel af spil (jf. DAI’s Krolfregler):
- Kontrol af slagsedlens udfyldelse (fornavn/efternavn, klubnavn).
- Nævne spillerens navn eller kuglefarve før slaget må slås.
- Føre regnskab med slagene.
- Kontrollere kugleflytning (forhindring, ude af bane, slået til forkert kugle eller andet).
- Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn indtil slagsedlen er udfyldt korrekt.
- Siger dommeren et forkert navn, og spillerne når at slå, skal alle implicerede kugler genplaceres gratis.
- Tidligere antal slag lægges sammen, og spillerens antal slag nævnes når spilleren er kommet i hul: F.eks. ”Anders 4 og har nu 21 slag”
- Hold øje med hvilke kugler der berøres ved slagene.
- Se nøje efter at kuglen ligger helt stille, specielt hvis den ligger på en hulkant.
- Spillerne må til enhver tid se stillingen.
- Få ivrige spillere til at vente, til dommeren er klar.
- Dommer og minimum en af spillerne skal kontrollere slagsedlen for korrekt sammentælling.
- Banegennemgang - (Definering af forhindringer, samt hvad er bane og hvad der ikke er). Dommeren må gerne orientere om det enkelte hul under spillet.
Krolfdommer uddannelser
I DAI opereres der med to dommeruddannelser:
Regional dommeruddannelse:
Gennemgang af regler og dommerens rolle
Uddannelsesmateriale: Mesterskabsdommer præsentation og DAI’s krolfregler
Kvalifikation: Efter regional dommeruddannelse er dommeren i stand til at dømme regionale puljekampe og regionale stævner
Skriftlig prøve: Nej
Bevis: Ingen
Undervisere: Regionalt udpegede mesterskabsdommere
Mesterskabsdommer uddannelse:
Gennemgang af regler og dommerens rolle
Uddannelsesmateriale: Mesterskabsdommer præsentation, DAI’s krolfregler, skriftligt prøvemateriale
Kvalifikation: For at blive mesterskabsdommer skal man have gennemført regional dommeruddannelse.
Efter bestået mesterskabsdommeruddannelse er dommeren kvalificeret til at dømme til Danmarksmesterskab
Skriftlig prøve: Ja
Beståelseskriterier: Max. 5 fejl i skriftlig prøve
Gyldighed: Dommerkortet udløber efter 3 år.
Fornyelse: Ved bestået mesterskabsdommerkurset eller deltagelse på dommersamling
Hjælpemidler: Nej
Bevis: Der udstedes mesterskabsdommer-kort ved bestået prøve
Undervisere: Undervisere udpeges af landsudvalget
Adgang til Krolfdommermaterialer
DAI’s krolfregler: Alle
Præsentation (mesterskabsdommer): Alle
Skriftlig prøve: Landsudvalget, konsulenter og udpegede mesterskabsdommer uddannere
Udstedelse af mesterskabsdommerkort: DAI’s landsudvalg for krolf
Registrering af DAI’s krolfdommere
Regionerne registrerer uddannede regionale dommere og mesterskabsdommere:
Registrering ved både navn og e-mail og offentliggørelse på regionale hjemmesider.
Krolfdommer samlinger
Landsudvalget opfordrer alle regioner til at afholde dommersamlinger for dommere. På samlingerne gennemgås mesterskabsdommerpræsentationen med tilhørende dialog. Der afholdes ikke skriftlig prøve på dommersamlingerne. Efter hvert idrætsforum afholdes opfølgende dommersamlinger med opdatering i forhold til regelændringer.
Hver region afholder dommersamlinger efter behov.
DM i krolf 2016Vil du opleve eller genopleve det andet officielle DM i krolf? Så se med i videoen her fra Arrild - det var spændende! Og husk at "Synes godt om" siden "Krolf i Danmark", hvis du vil opdateres på det seneste nye om krolf 🙂
Posted by Krolf i Danmark on Wednesday, October 19, 2016
DAI's Krolfudvalg
DAIs Krolfudvalg med deltagere fra alle 5 regioner, kan kontaktes hvis man ønsker yderligere information om krolf i den enkelte region.
Svend Erik Jensen, formand
Tlf. 60 17 59 03
E-mail: svejen49@gmail.com
Svend Erik Jensen, formand
Tlf. 60 17 59 03
E-mail: svejen49@gmail.com
Region Hovedstaden
Per Kyhn
Tlf. 29 43 00 01
E-mail: gefion@pc.dk
Region Sjælland
Inge Stegmann
Tlf. 40 92 53 77
E-mail: inge@stegmann.nu
Region Syddanmark
Børge Georgi
Tlf. 30 13 75 90
E-mail: formand@sonderborgkrolfklub.dk
Region Midtjylland
Ole W. Jørgensen
Tlf. 40 63 19 09
E-mail: owj@tdcadsl.dk
Region Nordjylland
Poul Sørensen
Tlf. 40 10 45 72
E-mail: poul.s@dai-sport.dk