Uddannelser i Idræt for Sindet
For frivillige instruktører
SKAL DU VÆRE DEN NYE INSTRUKTØR I DIN IFS-FORENING? DETTE INSTRUKTØRKURSUS GIVER DIG NYE KOMPETENCER BÅDE PERSONLIGT OG FAGLIGT, HVOR DU KAN INDFRI DINE EVNER OG INTERESSER SOM IDRÆTSINSTRUKTØR OG UDVEKSLE VIDEN MED ANDRE INSTRUKTØRER.
HVEM ER KURSET MÅLRETTET?
Kurset er for dig, som vil være instruktør eller igangsætter i din Idræt for Sindet-forening eller tilsvarende
træningsfællesskab. Det forventes, at du har erfaring som aktiv udøver i en Idræt for Sindet-forening eller i andet almennyttigt idræts- eller motionstilbud, der tilbyder bevægelse for psykisk sårbare.
Kun IFS-foreninger kan tilmelde sig kurset.
Der kan max. deltage 30 kursister. Hvis flere end 30 tilmeldes, sættes et max antal pr. forening, og de resterende må vente på næste gang at kurset udbydes.
KURSETS OPBYGNING
Kurset består af tre grundmoduler, som er obligatorisk for alle. Efter de tre moduler vælges et eller flere specialiseringskurser som udbydes ved nok efterspørgsel. Der kan pt. vælges mellem:
- Badminton
- Volleyball
- Pickleball
- Fodbold (5-mands og gå-fodbold)
- Floorball
- Vandaktiviteter, gymnastik og svømning
- Gymnastik, dans og bevægelse til musik
- Fitness og styrke.
Efter endt kursusforløb tilbydes kursisterne plads i et netværk af IFS-instruktører på tværs af IFS-foreninger.
KONTAKT
Kontakt din lokale Idræt for Sindet-konsulent for at høre mere. Find kontaktinformation her.
Trænger du til ny inspiration til din træning og i dine aktiviteter, eller ønsker du at dykke ned i en konkret idræt, som du/I måske vil oprette som idrætstilbud i din forening, så har du mulighed for at deltage på et af vores SPOT-kurser.
På SPOT-kurserne bliver du introduceret for og afprøver udvalgte idrætter. Herigennem får du den grundlæggende viden der klæder dig på til at, kunne igangsætte aktiviteten når du kommer hjem.
På vores ”Inspiration til nye aktiviteter” få du inspiration til mange forskellige aktiviteter, opvarmningsaktiviteter, småspil/færdige spil, samt indblik i individuelle idrætsgrene.
”Inspiration til nye aktiviteter” er en pose med ”blandede bolcher” på tværs af aktiviteter og idrætsgrene.
Udbytte:
Du vil på kurserne få:
- Introduktion til en konkret idræt
- Lære spilleregler
- Egne erfaringer med idrætten
- Fif og erfaringer til din egen undervisning.
På ”Inspiration til nye aktiviteter” vil du:
- Blive introduceret til og afprøve mange forskellige aktiviteter, som du kan eksperimentere med hjemme i din forening eller på din institution.
Målgruppe:
SPOT-kurserne er målrettet både instruktører i IFS-foreninger samt medarbejdere i socialpsykiatrien, der måske ønske at implementere en ny aktivitet eller blot ønsker ny inspiration til deres forening/undervisning i idræt, tilpasset psykisk sårbare.
Undervisere:
Vi benytter undervisere fra højere uddannelsesinstanser samt instruktører fra andre af DIF´s specialforbund.
Varighed: 4-6 timer
Pris: Fra 300 kr.
For medarbejdere i kommunen og regionen
Et praksisnært forløb til medarbejdere og beboere med fokus på viden og eksempler på implementering af mere bevægelse på bosteder for psykisk sårbare.
I løbet af tre workshops vil du få:
- Indsigt de fysiske, psykiske og sociale sundhedsaspekter ved at skabe mere bevægelse på bostedet
- Inspiration til og dialog om, hvordan man tilpasser aktiviteter, så de matcher Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet
- Rådgivning til implementering af bevægelse, motion og fysisk aktivitet på bostedet.
Pris: 50.000 incl. Undervisningsmaterialer – forløbet afvikles på bostedet
Kontakt: Lisbeth Crafack, idrætskonsulent.
Tlf. 20 45 91 69
E-mail: lisbeth@dai-sport.dk
På efteruddannelsesdagene tager vi udgangspunkt i og arbejder med forskellige temaer/emner, så som;
- Generelle problemstillinger ifht. Jobbet.
- Nye tendenser og opmærksomhedspunkter inden for Psykisk sårbarhed og idræt, der på forskelligvis berører jobbet som idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejder.
- Trivsel
- Rekruttering
Indholdet på sådanne efteruddannelsesdage kan bl.a. være i form af;
- Teoretiske oplæg.
- Gruppeøvelser på konkrete cases eller temaer.
- Vidensdeling og succeshistorier.
Udbytte
Du vil på efteruddannelsesdagene få;
- Ny inspiration
- Nuanceret viden og/eller afklaringer inden for et givent tema/emne
- Mulighed for at netværke og videns dele med ligesindede og eksperter.
Målgruppe
Efteruddannelsesdage er målrettet idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere, i og omkring IFS foreningerne og bosteder.
Undervisere
Undervisere på efteruddannelsesdagene vil bestå af personer med tilknytning DAI, samt inviterede (ekspert)personer der har en viden inden for det givende programsatte tema.
Varighed: 2 dage
Pris: Fra 1.500 kr. for medlemmer
Certificering af kommunale sagsbehandlere
Med et kompetenceudviklende uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i fysisk aktivitet og bevægelse, bliver sagsbehandlere i kommunen, klædt på til, at hjælpe borger til et mere sundt liv med højere livskvalitet, trivsel og hverdagsmestring.
Certificeringen henvender sig til sagsbehandlere der arbejder med borgere som aldersmæssigt er mellem 18 og 65 år.
Udbytte:
Bevægelse og fysisk aktivitet har i certificeringen fokus på at være ”målet”, med vigtige sideeffekter som social kontakt, øget livskvalitet og trivsel, smil og grin, nye narrativer om et liv med en mere aktiv livsstil. Certificeringen skal gøre sagsbehandlerne bliver bevidste om - og i stand til, at motivere borgerne og en øget tro på egne evner (ny identitet) og ikke ”kun” som en person på offentlig forsørgelse.
Undervisere:
David Madsen, Cand.psych, BA-idræt og ernæring fra KU.
Psykolog og stifter af Dabeco ApS
2. årig specialistgodkendt uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy
Medlem af Aarhus Byråds udvalg for mindre psykisk sårbarhed med særligt fokus på teknologiforbrug blandt børn og unge
Medlem af Væksthusets advisoryboard – Gamere på kanten af arbejdsmarkedet
Børnesagkyndig i Kulturministeriets medieråd for børn og unge (2021-2025)
Lisbeth Crafack, Master i Idræt og velfærd fra KU, udviklingskonsulent i Idræt for sindet i specialforbundet Dansk Arbejder Idrætsforbund el del af Danmarks Idrætsforbund, DIF.
Projektleder i Idræt for sindet, siden 2000
PRIS FOR CERTIFICERING (4 undervisningsgange, sparringsmøde, online evaluering, merchandise samt A3 diplom til ophæng i afdelingen.
Kr. 50.000 ved max. 40 kursister. Inkl. moms, undervisningsmaterialer.
(Kommunen søger for undervisningslokaler evt. forplejning til deltagerne).