Aktiviteter i Idræt for Sindet
Hvert år har foreninger og ekstraordinære medlemmer i DAI mulighed for at at cykle med i 100 km for mental sundhed.
Deltagerforeningerne står selv for at arrangere ugentlige cykelture i lokalområdet, og deltagerne kan så samle ture af 10 km. Målet er at nå op på 100 km eller mere fra maj til oktober. Så deltager man nemlig i en lodtrækning om flotte præmier. Nogle af årene har det været cykler eller lignende.
Du kan se her når der åbnes for arrangementet igen:
https://dai.nemtilmeld.dk/category/idraet_for_sindet/
Cykeltur 10-10-10 i Roskilde 2019
I dag har seje 22 byer og mellem 600 og 700 psykisk sårbare fra hele landet været ude og trampe 10 kilometer i pedalerne for at markere Verdens Mentale Sundhedsdag. Godt cyklet derude!
Posted by Idræt For Sindet on Thursday, October 10, 2019
Hvert år arrangerer Idræt for Sindet-idrætsforeninger i hele landet cykelture på 10 km på verdens mentale sundhedsdag d. 10. oktober. Målet er at sætte fokus på cykelglæden og alle de gode effekter regelmæssig cykling kan have for såvel fysisk som psykisk helbred.
Arrangørerne får hjælp til invitation, tilmeldingssystem, pressemeddelelse og som regel også gratis merchandise til at dele ud til deltagerne. Der deltager typisk 600-800 deltagere.
Vi har kørt siden 2015 og tidligere har Cyklistforbundet, Det Sociale Netværk, Psykiatrifonden og SIND været involveret.
Du kan se her når arrangementet er åben for tilmelding:
https://dai.nemtilmeld.dk/category/idraet_for_sindet/
Idrætsfestival for Sindet 2019
"Vi har alle sammen noget at slås med og vi er alle lige, og hvis nogle har problemer, så hjælper vi alle sammen"Pedalen blev trykket helt i bund til årets Idrætsfestival for Sindet i Vejle 🙂 Deltagerne dyrkede næsten dobbelt så meget idræt som sidste år - men det er stadigvæk fællesskabet, som binder det hele sammen 🙂 Se med her (og husk lyden).
Posted by Idræt For Sindet on Thursday, July 4, 2019
Det største årlige begivenhed i Idræt for Sindet er Idrætsfestival, som afholdes på Vejle Idrætshøjskole. Her samles cirka 260 psykisk sårbare fra hele landet til tre dage med fuld skrue på idrætten og oplevelserne. Festivalen har eksisteret siden 1996 og du kan se mere på dens egen hjemmeside her.
ALLE i psykiatrien skal med i Idræt for Sindet. Derfor arrangerer vi hvert år La Vuelta på Kondicyklen, hvor indlagte på landets psykiatriske afdelinger kan cykle med og samle km på afdelingernes kondicykler.
Du kan se her når arrangementet er åben for tilmelding:
https://dai.nemtilmeld.dk/category/idraet_for_sindet/
Dem der virkelig brænder for deres idræt træner hele året - og her tilbyder vi deltagere fra hele landet at komme på træningscamp på Playitas på Fuerteventura ud for Afrikas vestkyst i vintermånederne.
https://www.facebook.com/DIFdk/videos/2451164288281425/
Hvert år i begyndelsen af maj arrangerer vi Sund By Walk and Run, hvor deltagerne løber runder af cirka 1 km og samler armbånd. Her er plads til både dem der sprinter og dem der går rundt - alle får en god dag. Der er som regel også andre aktiviteter så som fodbold, et band, massage med mere på dagen.
Du kan se her når arrangementet er åben for tilmelding:
https://dai.nemtilmeld.dk/category/idraet_for_sindet/
Det er vigtigt at holde sig i gang hele året - også når sneen falder uden for. Alle vores medlemmer har mulighed for at være med til Winterwalking, hvor foreninger arrangerer gåture fra januar til april. Her gælder det om at samle km, så man har gået minimum et maraton, når vi når april - på den måde deltager man i konkurrencen om flotte lodtrækningspræmier.
Du kan se her når arrangementet er åben for tilmelding:
https://dai.nemtilmeld.dk/category/idraet_for_sindet/
Sådan deltager du
Hver eneste år afholder DAI en række større begivenheder, hvor deltagere fra hele landet kan deltage. Samlende idrætsbegivenheder på tværs af landsdele er en grundsten i enhver idræt, og her skal Idræt for Sindet ikke stå tilbage. Du kan se i kalenderen, hvornår de enkelte aktiviteter er planlagt i løbet af året, og hvordan du tilmelder dig.
