Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Byvandring og besøg i Skt. Lukas kirke

Der var 27 tilmeldte til Byvandring, som denne gang havde Skt. Lukas Kirke som centrum for gåturen. Byvandringen var en del af DAI´s GÅ-serie ”Vis mig din hjemmebane”. Arkitekt Anders Bove (billedet), som har tegnet sognegården til kirken, fortalte deltagerne om alle de små detaljer ved kirken, store linier samt hvordan symboler og udtryk gentog sig i rummet arkitektur.

”Alle var glade for arkitektens fortællinger i kirken samt at vi fik lov til at komme op i kirketårnet. Der var også mange gode personlige anekdoter fra deltagerne, hvor nogle havde haft en barndom i Ole Rømersgade, som vi tog fokus i”, siger Mariann Hahn-Thomsen, som var arrangør af Byvandringen og medlem af DAI Senioridrætsudvalg.

En del af Ole Rømersgades historik er flyttefirma ADAM, hvor turen gik ind i baggården, hvor det lå. Firmaet blev etableret i 1884 som et flyttefirma. ”Siden udvidet ADAM betydeligt og det blev sidenhen et af de større speditionsfirmaer i Aarhus og det første der startede møbeleksport til blandt andet USA og Canada, hvor man pakkede danske møbler i 10 fods containere (knocked down møbler) ,det vil sige, at man selv skulle lave dem som vi kender fra Ikea. I dag det ADAM Danmarks største flyttefirma”, fortæller Helge Olesen, medarrangør og formand for Senioridrætsudvalget, og tilføjer at han var i lære i shippingafdelingen i 1966.

Blandt deltagere var der ønske om at næste Byvandring skulle være i fodsporet på ”Jernbanens komme til Aarhus i 1862 – spor og fortællinger” , som vi håber at kunne udbyde i forår 2023.

Du kan nu tilmelde dig næste GÅ-tur i serien ”Vis mig din hjemmebane” – en 8 km tur blandt andet gennem Geding skov og Kasted mose, via dette link, https://dai.nemtilmeld.dk/368/

Skriv en kommentar