Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Får alle ind i kampen

Sønderborg Krolf er Danmarks bedste krolfhold

Der var spænding til det sidste, da Danmarks bedste krolfhold fredag skulle findes.

I den flotte kulisse omkring Gram Slot var 120 spillere og 30 hold fra hele landet mødt op for at dyste i den populære sportsgren.

Det blev i sidste ende Sønderborg, der trak det længste strå efter flere flotte runder på banen. Lige bag dem lå Absalon (SBG&I), mens Vagten IF Krolf 1 slog sig ind på en flot tredjeplads.

Resultatet blev:

  1. Sønderborg 1
  2. Absalon (SBG&I)
  3. Vagten IF Krolf 1

Hele resultatlisten kan ses her

Stort arbejde bag

Stævnet er ikke kommet til benene af sig selv. Bag den flotte kulisse ligger mange timers arbejde.

En af dem, der har lagt mange kræfter i stævnet, er Allan Wresnak, der er frivillig og sidder i Regions Syddanmarks krolfudvalg. Det er fjerde år, han er med på sidelinjen.

”Folk spiller, solen skinner, skoven er grøn  og vi har det godt,”  siger han med et smil.

For ham er der en helt særlig gevinst ved det store arbejde:

“Det gør andre glade, og derfor gør det også mig glad.”