Idrætsfestival for Sindet 2026
D. 30. juni - 2. juli i Vejle
Spring til
SE invitationen til 2026 her
INFO OM FESTIVALEN
Idrætsfestival 2026 i topform - 29 år med idrætsglæde!
På aktivitetssiden er der små justeringer og ændringer. 2026 byder som helt nyt på hiphop - det glæder vi os til!
Målgruppen for festivalen er mennesker med psykiske vanskeligheder, som fx depression, angst eller skizofreni. Målet er at give en sportsoplevelse fra allerhøjeste hylde, hvor der både er plads til dem, som presser sig selv helt til kanten – men også til dem, som er ved at tage de indledende skridt til et godt idrætsliv. Deltagerne kommer ofte fra såkaldte Idræt for Sindet, IFS-idrætsforeninger i hele landet, som tager turen som et hold. Festivalen fungerer således også som en kulmination på årets træning i foreningerne, hvor medlemmerne tager til Vejle og konkurrerer mod andre. Men derudover er alle andre også velkomne – og hvert år er der mange nye ansigter.
Festivalen er også et socialt samlingspunkt, hvor udøvere fra hele Danmark mødes og udveksler high-fives, tacklinger og smil. Undervejs er der hyggeaften og festaften, som plejer at være rene tilløbsstykker. Selvom det sociale er vigtigt, så er det idrætten, der er omdrejningspunktet.
Festivalen har eksisteret siden 1994 og holdt 25-års jubilæum i 2022 og alle årene afviklet på Vejle Idrætshøjskole. Der har både været op og nedture undervejs, men de seneste år har der været udsolgt til festivalen. I 2020 og 2021 måtte festivalen udskydes på grund af Covid-19, og kom stærkt tilbage i 2022 med et brag af et jubilæumsarrangement. I 2026 bliver det Idrætsfestival nr. 29 med fuld fart på!
FESTIVALSEKRETARIATET
Administrativ koordinator
Mogens Damgaard
Tlf: 27 22 15 95
E-mail: mda@dai-sport.dk
Idrætskonsulent Lisbeth Crafack
Tlf. 20 45 91 69
E-mail: lisbeth@dai-sport.dk
For spørgsmål omkring tilmelding og
tilmeldingssystemet kontakt:
Udviklingskonsulent Jacob Brinkmann Holdt
Tlf. 24 22 24 45, e-mail jacob@dai-sport.dk
eller
Sekretær Jimmy Lauridsen på tlf.: 23 28
15 17 eller e-mail: jimmy@dai-sport.dk
Galleri
Nyheder fra FACEBOOK
IFS-Verdenholdet til World Sports Games 🇩🇰⚽️
Du læste rigtigt☝️👍🤭
Vi har netop udsendt info til IFS-foreninger, idrætskoordinatorer og kontaktpersoner.
Kandidater til IFS-Verdensholdet skal være modtaget senest mandag den 14. december. Indstillingerne går via foreningens idrætskoordinator eller kontaktperson ⚽️👍
👉 Truppen er sat inden jul og det nye år starter op med planlægning af træningssamling, forberedelser m.m.
👉 Det er Casper Nielsen, Aalborg og Morten Borregaard Poulsen, DAI der er spillende træner/holdleder og suppleret med Lisbeth Crafack som international leder 👏⚽️🇩🇰
World Sports Games (WSG27) afvikles i perioden 08.-13. juni 2027 i Aalborg 🇩🇰
Det er historisk, første gang i Skandinavien og forberedelserne til næste års brag af et internationalt arrangement på hjemmebanen Aalborg er i fulde omdrejninger☝️
👉 5.000-6.000 idrætsdeltagere fra 40-50 lande forventes at ramme Aalborg næste år og heriblandt IFS-Verdensholdet 👏😘⚽️🇩🇰
DAI sender ligeledes seniorer og tennisspillere til WSG27 🇩🇰
Topplaceringer ⚽️ ved de seneste World Sports Games i Cervia, Italien 2023 🇲🇽og Loutraki, Grækenland 2025 🇬🇷 må gerne gentages - ét er sikkert, “at oplevelsen er storslået og fantastisk og noget der huskes resten af livet.” (citat fra fodboldspiller, Loutraki 2025) 🇬🇷
VI VINDER, NÅR ALLE ER MED ❤️
...



0 CommentsComment on Facebook
DATOÆNDRING I 2027☝️🇩🇰
Idrætsfestivalens 30-årsjubilæum afvikles på Vejle Idrætshøjskole i uge 26 fra:
👉 tirsdag den 29. juni - torsdag den 01. juli 2027 🥁🇩🇰❤️👏
INVITATION UDSENDES 🇩🇰❤️
Hold øje med indbakken og idrætsfestivalens hjemmeside i december måned 🤭
GLÆD DIG 🇩🇰❤️
- det bliver et brag af en idrætsfest 👏
VI VINDER, NÅR ALLE ER MED ❤️
...
9 CommentsComment on Facebook
Kære alle 😍
Tak for tre forrygende dage på Vejle Idrætshøjskole - endnu en gang kunne vi fylde banerne med vores unikke fællesskab og flotte præstationer.
Husk, at vi fejrer 30-års jubilæum næste år, når vi igen åbner dørene til Idrætsfestival for Sindet d. 30. juni - 2. juli 2027 🎉
Se alle resultater fra 2026 på www.idrætsfestival.dk
Vi ses!
...
1 CommentsComment on Facebook
Mange gæster i Vejle 🇩🇰😘
Årets bedste og smukkeste Idrætsfestival i Vejle havde mange besøgende i de 3 dage det hele summede af aktiviteter ⚽️🥏⚾️🧘🏼🏊🚴🧗♀️🏆🥇🥈🥉🎹🎤🎸🏃🏼♂️➡️🏃🏻➡️💃🕺👏
Michael Eskamp Witek (A), byrådsmedlem i Odense Kommune var en af gæsterne:
“Dagen viste endnu en gang, hvor stor en forskel et stærkt fællesskab kan gøre☝️
Gennem idræt, fællesskab og respekt får mennesker mulighed for at skabe nye relationer, øge deres livskvalitet og blive en aktiv del af et socialt fællesskab 😘
Idræt for Sindet er et stærkt fundament, som fortjener at være en del af alle landets kommuner. Når vi investerer i den slags fællesskaber, investerer vi i mennesker. Det skaber bedre trivsel, stærkere relationer og øget livskvalitet – til gavn for både den enkelte og samfundet. Det er ganske enkelt en god investering 👍🇩🇰
Tak for invitationen og tak til de mange frivillige og ildsjæle, der hver dag gør en forskel. Jeres engagement fortjener stor anerkendelse ❤️”.
Vi vinder, når alle er med ❤️
...



1 CommentsComment on Facebook
Vi gjorde det igen, venner ❤️ Endnu en helt fantastisk Idrætsfestival i mindebogen! Vi går hjem med nye venner, ømme muskler - og nogle af os får også en medalje og pokal med hjem 🏆
Vi glæder os til næste år, hvor festivalen bliver tre dage med fest og fejring til vores 30-års jubilæum. Vi ses d. 30. juni - 2. juli 😍
...





9 CommentsComment on Facebook
