Skal din forening spille gå-fodbold?
Gå-fodbold er en fantastisk måde at skabe fællesskab og bevægelse på for alle aldersgrupper. Det er en version af fodbold, hvor løb er forbudt, men med masser af teknik, sjove boldlege og samspil på banen – uanset fysisk form og erfaring.
Om gå-fodbold
Om du er en erfaren fodboldspiller eller aldrig har rørt en fodbold, så kan du få en masse ud af at spille gå-fodbold. For jeres foreninger er det en oplagt mulighed for at styrke det sociale samvær og den sociale sundhed, få flere frivillige - og prøve noget nyt!
DET HJÆLPER VI MED
Uanset niveau og erfaring kan jeres forening starte gå-fodbold op. Vi har udviklet et øvelseshæfte med god inspiration til øvelser og opbygning af en træning, hvor både balance, puls og sjove boldlege udfordrer jeres fysik og styrker samværet. DAI hjælper også din forening til at være med i lokale gå-fodboldturneringer for at styrke fællesskabet og konkurrere med andre foreninger.
Kontakt jeres lokale idrætskonsulent for en gratis intro i jeres forening. Er din forening ikke medlem af DAI, koster et medlemskab kun 600 kr. om året.