DAI Syddanmark ønsker at hylde alle de frivillige kræfter som hen over året – år efter år – planlægger, koordinerer og gennemfører et hav af idrætsaktiviteter i DAI Syddanmark regi. Arrangementer hvor bevægelse går hånd i hånd med socialt samvær. Hvor fællesskabet og gode oplevelser binder folk sammen på tværs af alder, køn og baggrund. Arrangementer hvor I – de frivillige – gør en kæmpe forskel for andre.
Er du frivillig i DAI Syddanmark inviteres du derfor til dette VIP-arrangement, hvor du kan møde de øvrige frivillige i DAI Syddanmark og få en sjov og hyggelig dag med leg og spil. En dag hvor du er i centrum. Der vil være lidt godt til mave og gane undervejs.
AKTIVITETER
Ringo, Pickleball, Kurling, Gå-forbold, Roundnet, Speedminton mm.
HVEM DELTAGER?
Arrangementet er for frivillige og DAI ansatte engageret i DAI Syddanmark, dvs.:
- Medlemmer af idrætsudvalg i DAI Syddanmark
- Fasttilknyttede frivillige i idrætsudvalgene i DAI Syddanmark
- Medlemmer af ledelsen i DAI Syddanmark
- DAI konsulenter i DAI Syddanmark
- DAI forbundsledelsen
PROGRAM
12:00 Ankomst og registrering. Kort orientering om arrangementet. Inddeling i hold
12:15 Frokostbuffet med lun ret, pålæg mv – vand, øl og kaffe ad libitum hele dagen
12:45 Introduktion til aktiviteter
13:15 Aktiviteter i hallerne / evt udendørs
15:00 Kaffe, kage og frugtanretning
15:30 Aktiviteter i hallerne / evt udendørs
17:30 Afslutning med sandwich
18:00 Tak for i dag!
HVAD KOSTER DET AT DELTAGE?
Det er gratis at deltage. Kørselsudgifter dækkes ikke.
Vi glæder os til at se dig