Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Slotskampen 2023

Stemningen var høj og konkurrencen i top, da Slotskampen løb af stablen d. 17. maj på SDU i Kolding. Slotskampen er en høvdingeboldturnering arrangeret af Campus Kolding for alle studerende i Kolding – DAI har stillet dommere og frivillige fra Studiebold til rådighed, som var med til at skabe den bedst mulige dag.

Udover masser af høvdingebold var der en drag performance, ølyoga, bål med snobrød og naturligvis lækre præmier til vinderne, det bedste kampråb og meget mere. Se stemningen på billederne herunder – tak for lån til Campus Kolding!

DAI Studiebold og Campus Kolding har siden 2018 haft et godt samarbejde. Odense og Kolding var de første byer, der red med på bølgen om at holde fede idrætsarrangementer for studerende, og siden da har der været afviklet flere byfinaler i hele landet og landsfinaler i Kolding. Høvdingeboldturneringen Slotskampen er en af de seneste initiativer, som skal løfte studiefællesskabet gennem idrætten til nye højder.

Skriv en kommentar