Omkring 100 mennesker var d. 2. oktober til stede i Holbæk Sportscenter for at deltage i Fjercup, hvor flere forskellige IFS foreninger fra hele Sjælland var samlet. Og selvom det var et stort stævne med en masse konkurrence og hygge på programmet, så er det hverdagen i den enkelte IFS-forening, der gør, at så mange mennesker med psykiske sårbarheder kan stå til sådan et stævne.
Stine er en af de medlemmer i Ryttergården IF, der har mærket på egen krop, hvordan det at leve med flere diagnoser, og hvor svært det kan være at passe ind i de almene idrætsforeninger, hvor der ofte er høje forventninger til præstation og sociale koder. Hun blev sent i livet diagnosticeret med en svær depression og flere personlighedsforstyrrelser, der for hende betyder et stort behov for kontrol og dage, hvor det kan være svært at komme ud af sengen og klare dagligdagsting. Stine går til høvdingebold i en almen idrætsforening for at være en del af det lille lokalsamfund i den by, hun bor i. Men det foreningsliv, der fylder mest for hende, er badmintontræningen og den frivillige kasserer-stilling i Ryttergården IF, som er en idrætsforening i Holbæk Kommune, der er særligt målrettet psykisk sårbare.
”Selvom jeg ikke har barberet ben og ikke har kunnet komme op om morgenen, så kan jeg alligevel komme i Ryttergården. Her føler jeg ikke, at der er nogen, der kigger skævt til mig, hvis jeg ikke ser ordentlig ud eller ikke har det rigtige træningstøj. Der er plads til alle. Jeg ville aldrig dukke op til høvdingebold i den almene forening, hvis jeg havde en dårlig dag, eller hvis jeg ikke synes, at jeg så ordentlig ud. Der er noget andet på spil. I Ryttergården kan jeg komme og være mig selv. Det er rigtig dejligt, for det gør, at jeg kommer afsted,” siger Stine.
For Stine og mange af de andre medlemmer i foreningen fungerer de fysiske aktiviteter i Ryttergården som en form for behandling. Trods en svær dag kan hun komme til badmintontræning og opleve et skift – fra at være nedtrykt til at grine og være i bedre humør dagen efter: ”Jeg har præsteret at ligge i fosterstilling en hel dag og komme til badmintontræning nærmest grædende. En time efter griner jeg, og næste dag kan jeg bedre komme op af sengen. Jeg plejer at sige, at det er bedre end noget som helst medicin. Både det at røre sig og fokusere på bolden, men også at komme ud og være blandt andre mennesker,” fortæller hun.
Stine beskriver sig selv som en af de mere ressourcestærke medlemmer i foreningen, og det har for hende betydet, at hun har påtaget sig nogle opgaver, som er endt ud i, at hun for nogle år siden indtrådte i bestyrelsen og senere som kasserer: “Jeg er noget for andre, og det giver mig enormt meget igen. Den anerkendelse, jeg får fra mine bestyrelseskolleger og medspillere, betyder alverden for mit selvværd,” siger hun.
En nødvendig støtte
Mens medlemmerne i Ryttergården bidrager til fællesskabet, er det afgørende, at der er tilknyttet idrætskoordinatorer som Bent Guldager og Sofie Henriksen til at støtte op om hverdagen i foreningen: ”Nogle dage kommer jeg lige fra badekåben derhjemme og har ikke rum og overskud til at være en ressource for andre. Bent og Sofie ser mig som en ressource, men de giver mig også plads til, at jeg kan være bruger, og det betyder alt. Uden dem ville vi ikke eksistere,” forklarer Stine og fortsætter: ”Når Bent kan se, at vi har overskud til at være en ressource for foreningen, så trækker han sig og giver os plads og ansvar, men han er hele tiden bag os, når overskuddet forsvinder. Her i morges havde jeg det svært, fordi jeg ikke havde styr på alt i forhold til stævnet, og jeg havde egentlig bare lyst til at tage hjem. Det så Sofie lige med det samme, og vi fik løst situationen sammen. Nu er jeg jo glad og tryg og vil bare gerne spille badminton. Alternativet var, at jeg havde ligget derhjemme og haft ondt af mig selv og været ked af, at jeg ikke havde slået til.”
Under coronapandemien mistede foreningen flere medlemmer, og mange i målgruppen er stadig tilbageholdende med at deltage i sociale aktiviteter. Foreningen har arbejdet intensivt på at synliggøre sine tilbud, blandt andet med en ny hjemmeside og aktiviteter på sociale medier, men der er brug for yderligere opbakning fra kommunen for at nå flere af de borgere, som fortsat ar brug for støtte til at deltage i et aktivt idrætsfællesskab. ”Vi holder en masse arbejdsmøder for at finde ud af, hvordan vi kan blive endnu bedre forening for eksisterende og nye medlemmer. Vi håber, at kommunen vil hjælpe os endnu mere med at få flere ansigter i foreningen,” siger Stine.
Til dagens arrangement har Ryttergården fået lokal støtte fra blandt andre Rema 100 og Spar Nord Holbæk.







