DAI har fundet det rigtige mountainbike-spor

Mange danskere kører mountainbike, og i idrætsforeninger er sporten ofte lig med tekniktræning og konkurrence. Men de seneste par år har Dansk Arbejder Idrætsforbund fundet et nyt spor for alle dem, der vægter det sociale højest, når de sidder på cyklen med de brede dæk.

Den 16. april 2018 lagde Svendborg hjemmebane til det allerførste MTB-arrangement i DAI. Siden dengang har sporten skiftet et par gear op, og i dag er 17 idrætsforeninger fra Fyn og Syddanmark en del af DAI MTB.

En af dem, som var med ved startlinjen for knap tre år siden er Jørn Bjarning på 51 år, som dengang ikke anede, hvad DAI var for en størrelse.

”Jeg kan stadig huske den første gang, jeg var med til et arrangement. Der var måske 40 deltagere, og jeg mødte formanden Mads, og allerede til andet arrangement fik jeg en krammer, fordi der var man allerede en del af koblet. Den gode energi og den varme velkomst, det var lige præcis det, jeg havde søgt,” fortæller Jørn Bjarning, som bor tæt ved Kerteminde på Fyn. Han er ikke så meget til race og benhård tekniktræning, og er en af de mange MTB-ryttere, der har ledt efter noget mere socialt i sporten.

”Når vi mødes på cyklerne, så er vi alle blot MTB’ere. Om du er advokat eller havnearbejder, det er lige meget. Oplevelsen ved det første arrangement var fantastisk, og det var lige præcis det, som jeg manglede på MTB. Jeg fandt et godt fællesskab,” siger Jørn Bjarning, som har været i gang på mountainbiken i otte år. Han blev så glad for DAI, at han i dag er frivillig formand for al DAI-sport i hele Region Syddanmark.

Krammene sidder løst
Mads Enggaard er en anden ildsjæl som er blevet et af ansigterne på DAI MTB, og som om nogen eksemplificerer det fællesskab, som deltagerne møder til arrangementerne.

”Jeg går meget op i at møde alle med et smil og gerne en krammer. Det er lige før, at jeg nærmest står klar, når de står ud af bilen for at gå hen og hilse, for jeg synes, at det er så vigtigt,” siger Mads Enggaard, der er formand for DAIs MTB-aktiviteter på Fyn, og som er stolt over udviklingen, hvor 17 foreninger nu er med i den rullende familie.

En af de idrætsforeninger, der er blevet en del af DAI MTB siden starten er Næsby Cykelmotion, som har lidt over 90 voksne og omkring 40 unge MTB-ryttere. Klubben var også med i Svendborg og meldte sig ind lige efter, netop fordi arrangementerne ramte noget socialt, som foreningen havde manglet.

”Det ramte mange af vores medlemmer, som ikke er så interesserede i at køre race, de vil hellere ud at hygge sig, køre lidt spor og snakke lidt undervejs. Så vi fik flere ud at køre, så det er 100% den sociale del, som trækker,” siger Jan Kortsen som er næstformand i foreningen med ansvaret for MTB-afdelingen.

Fællesskabet rækker ud over aktiviteterne
Næsby Cykelmotion har mellem fem og 20 deltagere med til hvert arrangement i DAI MTB, og Jan Kortsen har selv cyklet med cirka fem gange, selvom har egentlig helst vil køre race.

”Når man har været der et par gange, lærer man folk at kende på kryds og tværs. Jeg har faktisk mødt nogle klubber, som jeg ikke før har haft kontakt med, og det vil jeg på sigt gøre brug af – jeg synes at sgu, at der er god stemning,” siger Jan Kortsen.

At oplevelsen af fællesskabet er mere end bare de enkelte arrangementer kan Jørn Bjarning sagtens genkende: ”Jeg kører med mange forskellige MTB-venner, som næsten alle er nogle jeg har mødt gennem det netværk, jeg har fået til DAI-arrangementerne. Det her fællesskab kan noget – der er altid godt humør og god energi hos alle deltagere.”

Selvom det sociale måske er det allervigtigste, så har konceptet også ramt noget andet.

”Medlemsprisen er til at overkomme, og så er det er lidt mere nært, det virker ikke så stort og uoverskueligt. DAI MTB kommunikerer enkelt og direkte på Facebook, og det er enkelt at melde sig til arrangementerne. Og så er de er gode til at tænke på nye koncepter – fx Øhop hvor vi var på Ærø og konceptet med at køre langture sammen med Team Meget Tunge Ben,” siger Jan Kortsen.

Håbet er, at DAI kan brede konceptet ud i de kommende år. Men det kræver, at der dukker flere frivillige op, der har fællesskabet på mountainbiken som hjerteblod.

”Vi skal have fat i nogle kloner af de gode frivillige her på Fyn, som udstråler noget nærvær og brænder for det. Så kan vi sagtens brede det ud til hele landet”, siger Mads Enggaard.