Kære DAI spillere.
Vi glæder os virkeligt meget til at se jer alle den 26. september og ikke mindst til at komme i gang med at hyggebowlemed jer igen
Nogle er jo nok allerede startet på træningen og har været i hallen og kender de tiltag, der her er taget i forhold til COVID-19.
Men venner, vi har altså selv hver især det allerstørste ansvar. Det er os, der SKAL holde afstand og give plads til hinanden og overholde de anbefalinger, der er givet fra diverse myndigheder.
Skal det derfor blive en god og bestående oplevelse at få gang i vores lille bowlingfamilie igen, beder vi jer indtrængende om at overholde nedenstående til punkt og prikke:
– Du holder hele tiden 1 meters afstand (er yderst vigtig mellem starterne)
– Du bliver hjemme, hvis du føler dig det mindste syg
– Du krammer ikke
– Du giver ikke hånd
– Du kindkysser ikke
– Du nyser og hoster i dit ærme
– Du vasker hænder og spritter dem flittigt
– Du sidder ned under spillet, når du ikke er i skud
– Du tager ekstra hensyn over kuglereturen, når du er i skud
– Du bærer mundbind efter bowlinghallens regler (se nedenfor)
Du kan i medsendte læse nærmere om, hvad der er gjort fra udvalgets side for at imødekomme div. restriktioner.
Når med dette sagt må vi jo ikke glemme hyggen J og håber I alle vil være med til at vise, at det er muligt med eller uden Corona i bagspejlet.
Lad os vise, at det er muligt at være sammen på en ansvars- og hensynsfuld måde.
Det vil være muligt at bestille smørrebrød i baren og spise det i hallen – dog skal man af hensyn til antallet af personer i hallen, være tvunget til at spise i de tilstødende lokaler.
Kærlig hilsen
Bowling udvalget region Hovedstaden