Mange, især unge, danskere dyrker idræt med vennerne i løse fællesskaber, hvor man måske aftaler næste træning på Facebook og én person prøver at holde sammen på det hele. Men det seneste halvandet år er fællesskaber blevet forvandlet til idrætsforeninger i hele landet i den nye sport Roundnet.
Græsbaner i hele landet har de seneste år fået en helt ny type gæster. Det nye spil i Danmark Roundnet er med rekordfart skudt frem, og spilles i de fleste større byer. Men hvor det for bare et år siden ofte var i vennegrupper og på sociale medier, at spillet blev arrangeret, er der nu dukket otte nye idrætsforeninger op, og sporten er i dag noget, som alle kan gå til – også selvom man ikke kender nogen, der spiller det i forvejen.
”Jeg har tidligere prøvet at starte et lille community, hvor vi kunne spille, men det var åbenbart for tidligt. Men sidste år brød sporten ud, og der var flere og flere, som købte udstyret og begyndte at spille. Og så tænkte vi, at det kunne være fedt at have nogle faste tider at mødes på til træning, og så snakkede vi med DAI og det endte med en forening” siger Lasse Nielsen, som er bestyrelsesformand i Copenhagen Roundnet.
I dag, under et år senere, har foreningen cirka 100 medlemmer og træner fast to dage om ugen i Fælledparken i København. I Odense var de også mere løst organiserede, og var først omkring 10 venner der brugte en gruppe på Facebook til at arrangere træninger. Men så besluttede de, at de ville noget mere.
”Jeg var helt grøn, så Roundnet Denmark og Dansk Arbejder Idrætsforbund hjalp os med at holde Åbent Hus, og så var der heldigvis to, som meldte sig som kasserer og bestyrelsesmedlem, og her når vi holder generalforsamling igen, så regner jeg med at få vi yderligere et par frivillige med,” fortæller Mads Holmgaard Christensen, der i dag er formand i Roundnet Odense.
For ham har den største forandring været økonomien, hvor foreninger har gode vilkår for at søge midler, bl.a. fra DIF og DGIs foreningspulje, hvor både Roundnet Copenhagen og Roundnet Odense fik cirka 10.000 kr. allerede det år, hvor de startede foreningerne.
”Det gør jo en kæmpe forskel økonomisk for vores lille forening med sådan en pulje. Nu betaler vores medlemmer også kontingent, men selvom det er lavt (200 kr. per sæson), så har det også ændret på hvem vi tiltrækker. En af vores udfordringer har været at retfærdiggøre, hvorfor folk skal spille hos os, hvis man primært kommer for at hygge sig og lege, og bare kan købe sit eget sæt. Og der kan vi se, at der er kommet flere hardcore spillere i foreningen, som gerne vil være bedre. Men vi prøver at holde fast i alle ved at lave sociale arrangementer, hvor man også kan få en øl,” siger Mads Holmgaard Christensen-
Giver engagement at være en forening
I København har livet som forening givet flere frivillige og mere struktur i arbejdet med sporten.
”Folk engagerer sig og gider virkelig at lave noget, fordi det er blevet en forening. Det er blevet meget mere struktureret, så der er kommet ansvarsområder i bestyrelsen, i forhold til hvem der har intern kommunikation, de sociale arrangementer, abefester og sådan noget. Vi har også fået lavet et årshjul, så vi er sikre på, at vi når alle ting, som medlemmerne siger, at de gerne vil. For hvis det kører ad-hoc, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at man får det hele gjort. Så det er i virkeligheden også for at imødekomme medlemmerne,” siger Lasse Nielsen.
Skal over et lille hegn
Selvom der er mange fordele ved at danne en forening, så er der også en del formalia og hårdt benarbejde, som skal klares, før foreningen er flyvefærdig. Det har de mærket i begge foreninger, hvor de i Odense synes, at bank-delen var en kæmpe udfordring at få styr på, så var de i København ved at knække halsen på at lave en datapolitik.
”Jeg synes, at det var mange administrative ting jeg stod selv med. Det var svært at finde en spiseliste for hvad man gør, skal man have CVR-nummer, hvad med lokaler, okay så skal man være en folkeoplysende forening i Københavns Kommune. Det anede vi ikke noget om og det er noget af det, som vi har brugte DAI til. Også det med GDPR-politik og så videre, det var ved at tage livet af os, men vi kom igennem det,” siger Lasse Nielsen.
Det billede genkender man i Dansk Arbejder Idrætsforbund, hvor foreningerne ofte oplever et par bump på vejen, når de vil danne en forening – men det stopper heldigvis de færreste.
”Man skal over et lille hegn for at blive forening. Et irriterende hegn, men der står en idrætskonsulent klar til at give én en hestesko. Når man kommer over på den anden side af hegnet, så kommer man til et land, hvor det flyder med honning og muligheder, og det kan foreningerne godt se, når de er kommet derover,” siger idrætskonsulent i DAI Thomas Ahrentz.
Medlemmerne laver pludselig selv aktiv PR
I Odense er de gået fra 10 til 30 spillere på et år, og vil stadig gerne have flere ud på græsset, mens de I København hurtigt ramte 100 deltagere. Her spiller PR en stor rolle, og det har det nye liv som forening gjort meget lettere.
”Medlemmerne deler det også selv nu med deres kammerater, så det ikke kun er os, der spreder ordet længere om Roundnet. Der er en eller anden for aktivitet i kulissen, som virkelig er gavnlig for os,” siger Mads Holmgaard Christensen.
”Jeg har fx kontaktet Watersport Festival. Jeg skrev til dem, at vi er en forening, vi har noget af den samme vibe, vi kan komme med udstyr, vi kan komme med det hele. Og det sagde de ja til. Og den dag gav os 20 nye medlemmer. At man er en etableret forening, gør den slags meget nemmere – de spurgte også efter CVR-nummer,” siger Lasse Nielsen.
Hvis I er interesseret I at danne en forening i Roundnet eller stort set hvilken som helst anden idræt, så hiv fat i en DAI’s idrætskonsulenter, som gerne hjælper jer godt i gang.
Arkivbillede: Saga Oltmann