Uddannelser for frivillige

Kontakt
Sekretær
Jimmy Lauridsen
Tlf. 23 28 15 17
E-mail: jimmy@dai-sport.dk
Se aktuelle uddannelser
oktober 2025
man20okt11:0015:30IFS Instruktør – Grundkursus 2.0 – Modul 1, 2 og 3
Detaljer
SKAL DU VÆRE DEN NYE INSTRUKTØR I DIN IFS-FORENING? NU ER DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND KLAR MED ET NYT INSTRUKTØRKURSUS, DER GIVER DIG NYE KOMPETENCER BÅDE PERSONLIGT OG FAGLIGT, OG HVOR
Detaljer
SKAL DU VÆRE DEN NYE INSTRUKTØR I DIN IFS-FORENING? NU ER DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND KLAR MED ET NYT INSTRUKTØRKURSUS, DER GIVER DIG NYE KOMPETENCER BÅDE PERSONLIGT OG FAGLIGT, OG HVOR DU KAN INDFRI DINE EVNER OG INTERESSER SOM IDRÆTSINSTRUKTØR OG UDVEKSLE VIDEN MED ANDRE INSTRUKTØRER.
KURSUSFORLØBET ER UDVIKLET I SAMARBEJDE MED IFSKOORDINATORNETVÆRKET I REGION HOVEDSTADEN.
Tidspunkt
20. oktober 2025 11:00 - 15:30(GMT+00:00)
Sted
Områdedækkende
Tilmelding
december 2025
ons03dec9:3015:00Bestyrelseskursus for IFS foreninger
Detaljer
DAI HAR LYTTET OG INVITERER NU IFS BESTYRELSEN TIL EN DAG MED FOKUS PÅ FRIVILLIGT BESTYRELSESARBEJDE. FORMÅL MED KURSET: På kurset sættes fokus på foreningsdemokrati, i form af bestyrelsens roller, opgaver og
Detaljer
DAI HAR LYTTET OG INVITERER NU IFS BESTYRELSEN TIL EN DAG MED FOKUS PÅ FRIVILLIGT BESTYRELSESARBEJDE.
FORMÅL MED KURSET:
På kurset sættes fokus på foreningsdemokrati, i form af bestyrelsens roller, opgaver og ansvar strategisk ledelse og den gode mødedialog.
Tidspunkt
3. december 2025 9:30 - 15:00(GMT+00:00)
Sted
Scandic Ringsted
Nørretorv 57, 4100 Ringsted
Tilmelding
januar 2026
tir13janHele dagenons14IFS Efteruddannelsesdage 2026
Detaljer
Afholdes i Vildbjerg Sports & Kulturcenter BEMÆRK AT DATO ER ÆNDRET I FORHOLD TIL TIDLIGERE INVITATION
Detaljer
Afholdes i Vildbjerg Sports & Kulturcenter
BEMÆRK AT DATO ER ÆNDRET I FORHOLD TIL TIDLIGERE INVITATION
Tidspunkt
13. januar 2026 - 14. januar 2026 (Hele dagen)(GMT+00:00)
Sted
Vildbjerg Sports & Kulturcenter
Sports Alle 6, 7480 Vildbjerg
Tilmelding

Vi har kurser til alle
Herunder er hele DAI's kursus og uddannelseskatalog. Kontakt jeres lokale idrætskonsulent, hvis I vil vide mere om vores uddannelser og muligheden for at afvikle dem lokalt.
Endvidere kan du finde information om Uddannelsesudvalget i DAI, samt information og procedure for ansøgning om tilskud til kurser.
For udøverne er hovedformålet at dygtiggøre sig i og fordybe sig i den enkelte sportsgren.
- Bliv en bedre bowler
- Cykling/Spotkursus
- Førstehjælp-fokus på senioridrætsfaldulykker
Instruktør- og træneruddannelse er uddannelsesaktiviteter som har til formål at styrke kursistens kompetencer til at undervise og vejlede udøvere indenfor det tekniske, fysiske, taktiske eller psykologiske felt, til træning og i konkurrence. Her er der fokus på formidling og vejledning.
- Chinaball
- Brug naturen som motionsrum
- Førstehjælp-fokus på senioridrætsfaldulykker
- Efteruddannelse af idrætsinstruktører i psykiatrien
- IFS Instruktøruddannelser & IFS Kurser
- Linedance
- Poi Gym
- Seniorfitness Test/Spotkursus
- Seniorboldspil/Spotkursus
- Sportscoach 1
- Stavgangsinstruktør 1
- Stavgangsinstruktør 2
- Med puder og rør - Inspiration stolemotion
- Stol på idræt 1 og 2
- Stolemotionsinspiration
- Styrketræning/Spotkursus
- Vandgymnastik
Lederuddannelse er uddannelsesaktiviteter, der har til formål at styrke kursistens kompetencer til at udvikle, drive og styre den organisation, som kursisten er tilknyttet.
- Førstehjælp-fokus på senioridrætsfaldulykker
- Hvad har I gang i?
- Klubleder 1
- Klubleder 2
Official/dommeruddannelse er uddannelsesaktiviteter, som har til formål at styrke kursistens kompetencer til at lede/dømme idrætsspecifikke discipliner, eller udføre en specifik funktion i umiddelbar forbindelse med gennemførelsen af disciplinen.
- Stævneleder/Spotkursus
- Tavlefører/Spotkursus
- Futsaldommer/Spotkursus
- Mesterskabsdommer
For medarbejderne er formålet at erhverve faglig ballast til både selv at gennemføre idrætslige tiltag i den organisation, hvor kursisten befinder sig men også at kunne motivere kollegaer til at benytte idrættens ressourcer.
Se uddannelserne under Idræt for Sindet og Senior.
Uddannelsesudvalget i DAI - Sammensætning af udvalget
Består pr september 2025 af:
Aksel Tagmos (Medlem af Forbundsledelsen)
Sonja Søe Bergmann (Medlem af Forbundsledelsen)
Marie-Louise Trier Hauge (konsulent i DAI)
Uddannelsesudvalget i DAI - Kommissorium og opgaver
Dansk Arbejder Idrætsforbund afsætter årligt en pulje til afholdelse af kurser og uddannelser, for forbundets medlemmer. Økonomien administreres i det daglige af et udvalg bestående af 3-5 medlemmer, som minimum 1 fra Forbundsledelsen og 1 konsulent.
Kommissorium
Uddannelsesudvalgets opgaver:
Udvalget arbejder for at tilvejebringe uddannelsesmuligheder for forbundets medlemmer og organisatoriske led. Det være sig såvel uddannelse i den enkelte idræt, instruktøruddannelser, dommerkurser, lederuddannelse m.m.
Udvalget modtager og behandler ansøgninger fra klubber, foreninger, udvalg og regioner i DAI.
Udvalget/ medlemmer af udvalget kan – sammen med den lokale konsulent - bistå de enkelte regioner og foreninger med at etablere kurser.
Eksempler på, hvad der blandt andet kan søges uddannelsesstøtte til:
- Kurser til udvikling og opstart af nye aktiviteter generelt i idrætsforeningen
• Kompetenceløft af idrætsforeningens trænere og ledere
• Udvikling af organisationen i idrætsforeningen
• Kurser mhp. opstart af nye tværidrætslige tilbud
• Kurser, der styrker indsatser og kommunikation i forhold til fastholdelse og rekruttering af medlemmer
Ovenstående liste er kun eksempler og er således ikke udtømmende for, hvad der kan søges til under puljen. Der kan også søges om støtte til andre typer initiativer
Hvad kan der søges til?
Der kan ansøges til udgifter, der har direkte relation til uddannelsen/kursusafholdelsen, f. eks.:
- Instruktørløn
- Materialer
- Transport til instruktører
- lokaleleje
Hvordan ansøges?
Udvalg, regioner eller øvrige arrangører i DAI, udfylder et dertil indrettet skema, der fremsendes til udvalget via mail.
Der gives ikke efterbevillinger. Dvs. der skal ansøges forud for et givent kursus/uddannelsesarrangement.
Kriterier for tildeling
For at udvalget kan bevilge økonomi til et kursus, forudsætter det at der er økonomi i udvalget, at kurset er indenfor udvalgets formål og kommissorium, samt at div. papirer er udfyldt og fremsendt til uddannelsesudvalget.
Udvalget kan vælge at tildele en delvis bevilling.
Afregning for afholdt kursus
Når kurset er afholdt, fremsendes deltagerliste, udgiftsbilag m.m. til forbundet (Mikkel Bock Bonnesen /Jimmy Lauridsen), hvorefter det bevilgede beløb bliver overført til foreningen/regionens konto (den konto, der er oplyst ved ansøgningen).
Afvent svar
Ansøger kan forvente svar hurtigst muligt og senest 3 uger efter bekræftelse af modtagelse af ansøgningen.
Uddannelsesudvalg – Dansk Arbejder Idræt
Vidste du
- At DAI har et uddannelsesudvalg?
- At du kan søge støtte til at oprette et kursus for dine medlemmer/ dit udvalg/ dine instruktører/ dine dommere?
- At man kan uddanne sig til opgaverne som frivillig? Her tales både om bestyrelseskursus og lederuddannelse.
- At du kan søge hjælp hos DAIs idrætskonsulenter, hvis du har idé til et kursus eller savner en given uddannelse
Formål med uddannelsesudvalget:
- Uddannelsesudvalget arbejder for at såvel medlemmer som frivillige i DAI har mulighed for at uddanne sig til enten deres idræt eller til det frivillige arbejde.
- Uddannelsesudvalget arbejder for at vores foreninger og medlemmer har mulighed for at få den rigtige og tidssvarende uddannelse, så DAI kan følge med tiden og være relevant for vores medlemmer og samarbejdspartnere.
Hvad kan der søges til?
Der kan søges til en bred vifte af uddannelser:
- Idrætslige kurser - f.eks. kurling, pickleball, bowling, stolemotion m.m.
- Dommerkurser – f.eks. almene dommerkurser (f.eks. fodbold) og mesterskabsdommere (primært krolf)
- Bestyrelseskurser - primært forbeholdt frivillige der sidder i en bestyrelse.
- Lederuddannelse – primært målrettet ledere i DAIs organisation.
- Træneruddannelse – er målrettet instruktører til den enkelte idræt.
Retningslinjer
Ansøgningen SKAL indsendes og behandles før aktiviteten forventes afholdt – behandlingstiden for ansøgningen er op til 3 uger, så send ansøgning i god tid inden jeres aktivitet/arrangement.
Der kan søges om transportomkostninger til instruktøren, men ikke til kursister.
Støtte fra uddannelsesudvalget skal komme flest mulige foreninger/medlemmer til gavn. Der bliver derfor kigget til at kurset udbydes til flere foreninger/regioner og instruktører.
Da pengene skal række længst muligt, og da der er mange foreninger og udøvere at tilgodese, kan de ske at en ansøgning ikke kan imødekommes. Ligeledes kan udvalget vælge at tildele en del af det ansøgte beløb.
Find information og ansøgningsskemaet her
Ansøgningen sendes til DAI’s kursus- og uddannelsesudvalg (att.: Sonja Søe Bergmann, ssb@dai-sport.dk) hvorefter udvalget behandler ansøgningen. Efter behandling, modtager ansøgeren svar fra Forbundet.
Uddannelsesudvalget i DAI - Skema til ansøgning
Herunder finder du link til det ansøgningsskema som skal benyttes ved ansøgning:
Ansøgningsskema til Uddannelsesudvalget I DAI
I DAI prioriterer vi uddannelserne og garanterer et højt fagligt niveau fra underviserne. Erfaringen viser, at det også er den mest naturlige måde at skabe motivation og engagement hos kursusdeltagerne.
DAI har som udgangspunkt ikke fortjenester på uddannelserne, men de skal selvfølgelig kunne løbe rundt.