På bare to år er antallet af uddannelser, der deltager i det populære Studiebold blevet fordoblet. Årets turnering er netop skudt i gang, og succesen skyldes blandt andet, at der er gjort alt for lette opgaven som frivillig
I slutningen af januar starter de mange Studiebold stævner for alvor landet over. Bag kulissen til hvert et stævne, bliver der lagt en masse frivillige kræfter, som er grundstenen i Studiebold.
På billedet kan I se teamet, der stod for Landsfinalen i 2019.
Find de arrangerede stævner på Studiebold Facebookside under begivenhder.
Der er fuld fart over feltet, da 18 hold åbner årets Studieboldsturnering i Frederiksbjerg Hallerne i Aarhus.
”Det er fremragende – god stemning og god fodbold. Det er top klasse på alle parametre. Jeg er helt oppe at køre,” siger Tobias, som spiller med.
”I Aarhus er der 45.000 studerende, så alene der er der et kæmpe potentiale i at skabe fællesskab gennem idræt. Og så er det oplagt måde for os at få gang i nogle unge mennesker, som vi ellers har lidt svært ved at nå med idrætten,” siger idrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund Thomas Ahrentz, der var med at sparke Studiebold i gang i Aarhus.
På bare to år er Studiebold gået fra at være en turnering på 7 uddannelser til nu at komme ud på 14-15 uddannelser fra Jylland og Fyn – hvor den nyeste by på stammen er Esbjerg.
”Jeg er meget imponeret over udviklingen. Jeg er selv en gammel fodboldmand, og savnede i min universitetstid en landsdækkende turnering for videregående uddannelser, ligesom der er i folkeskolen. Og det lader til, at der er andre, der har savnet sådan én,” siger idrætskonsulent i DAI Andreas Thiesson, der var med til at starte konceptet.
De frivillige gør forskellen
Hjertet i Studiebold er de 30 frivillige, som står for afvikling og PR for stævnerne, og her er der netop gjort en dyd ud af, at gøre det så attraktivt som muligt at give en hånd med. Nye uddannelser får PR-skabeloner, kampprogram, materialer og en masse andet, som ellers kan være lidt surt, når man egentlig bare gerne vil spille fodbold.
”Jeg synes, at Studiebold er et fedt projekt, og derfor vil jeg gerne bruge noget energi som frivillig på det. Studiebold vokser stadig, og det har efter min mening et kæmpe potentiale. Jeg har tidligere været frivillig til Tinderbox, og der er man låst i sin rolle, og skal typisk gøre én ting. I Studiebold prøver vi at finde folks spidskompetencer, så hvis det ikke lige er dig at gå ud og lave PR på en uddannelse, så finder vi noget andet, du er god til,” siger Josef Sedighi Hansen fra Odense.
For at gøre det lettere for nye studier og frivillige at være med, så er der blevet arbejdet intenst med den perfekte formular på et stævne.
Vi har tænkt meget over, hvordan vi får endnu flere frivillige ind i organisationen – så vi har lavet en drejebog, som beskriver præcis, hvad du skal gøre, når du som frivillig bliver en del af Studiebold. En step-by-step guide til, hvordan du starter en turnering op på studiet. Det tror jeg gør en forskel,” siger Josef Sedighi Hansen.
Du kan se mere om Studiebold her: www.studiebold.dk og her: https://www.facebook.com/studiebold/
På billedet kan I se teamet, der stod for Landsfinalen i 2019.