Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Smuk efterårs gåtur ved Skanderborg Sø

Vis mig din hjemmebane” sidste gåtur i efteråret var onsdag den 8. november 2023 med foreningen ”Livslang Idræt” i Skanderborg som vært.

Turen gik ved Skanderborg Sø, hvor deltagerne kom forbi Bunkeranlægget, Sumpstien i Dyrhaven og hele det flotte areal hvor musikfestivalen SMUKFEST afholdes hvert år i august. Steen Eriksen fra den lokale forening var GÅ-vært og kunne fortælle om de lokale seværdigheder. Fra DAI deltog Lars Meldgaard, GÅ-netværksgruppe medlem, som kort og præcis sagde; ”vi var 40 på tur og der var fantastisk flot ved Skanderborg Sø og omkringliggende skove”.

Der har i 2023 været 6 velbesøgte arrangementer og GÅ-netværksgruppen vil mødes i starten af det nye år og planlægge nye GÅ oplevelser til medlemmer af senioridrætsforeninger under DAI region Midtjylland.