Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Optimisme i DAI

I DAI´s tjeneste mødtes forbundsledelsen og regionerne for første gang efter at idrætten og forsamlingsforbuddet er ophævet/genåbnet.

Det var dejligt at mødes med hinanden i Brøndby (idrættens hus) efter nu snart 3 måneders pause, hvor vigtige emner var sat på dagsorden for mødet såsom forbundets regnskab for 2019, håndtering af ned- og genåbning af idrætten som følge af COVID 19, tilskudsmuligheder samt ikke mindst den glædelig medlemsfremgang, som DAI´s foreninger har oplevet i det forgangne år.

Mange andre vigtige emner blev også drøftet på samarbejdsudvalgets møde og talelysten var stor, men alle deltagerne ser optimistisk på situationen og har stor tiltro til at få sat gang i idrætsaktiviteterne oven på pandemien.

Forberedelserne til den kommende kongres i november 2020, hvor forbundsledelsen er på valg blev ligeledes drøftet og det er dejligt som forbundsformand at opleve, at forbundsledelsen og samarbejdsudvalget i de seneste 3 år er kommet tættere på hinanden, hvilket er vigtigt for idrætten og aktiviteterne i foreningerne.

Tak for et dejligt møde med jer alle og en konstruktiv dialog.  Regioner, foreninger samt ansatte ønskes en god sommer.

Mange hilsener fra

Peer Huniche

Forbundsformand

X
X