Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Får alle ind i kampen

Kom med til den allerførste Idrætscamp på Himmerland Resort

Idræt for Sindet inviterer til den allerførste IFS Idrætscamp, som afholdes i de skønne og rolige omgivelser på Himmerland Resort d. 14. – 15. april 2026. Campen er skabt som et trygt og inspirerende fællesskab, hvor bevægelse, idrætsglæde og sociale oplevelser er i centrum – uanset erfaring, form eller forudsætninger.

Over to dage får du mulighed for at prøve en bred vifte af idrætsaktiviteter, der spænder fra boldspil og fitness til mere rolige og sanselige aktiviteter. Programmet er bygget op omkring tre aktivitetsslots, hvor du selv vælger én aktivitet pr. slot. Det giver dig frihed til at sammensætte dit eget campforløb – hvad enten du har lyst til sved på panden, ro i kroppen eller hyggelig bevægelse i fællesskab med andre.

Aktivitetsslots

Aktiviteterne er tilrettelagt, så alle kan være med. Du kan fx vælge mellem svømmehal, fitness, yoga, fodbold, badminton, padel og minigolf – eller tage del i løb og gåture i naturen omkring resortet. Der er også mulighed for søbad og saunagus for dem, der har lyst til en særlig naturoplevelse og et mentalt pusterum.

Udover aktiviteterne er der god tid til socialt samvær, fælles måltider og afslappet aftenhygge med bowling, dart og pool. Campen handler ikke kun om idræt – men i høj grad også om at møde andre, dele oplevelser og være en del af et inkluderende IFS-fællesskab.

Målgruppe

Campen henvender sig særligt til IFS-foreningernes yngre målgruppe, men alle er meget velkomne, og du deltager i dit eget tempo. Der er plads til både grin, fordybelse og pauser undervejs.

IFS Campen bygger på værdierne fra Idræt for Sindet: fællesskab, rummelighed og respekt for, at vi alle har forskellige forudsætninger. Her er der plads til at være sig selv – også på de dage, hvor energien er lav, eller hvor man har brug for at tage tingene i sit eget tempo.

Praktisk info

Der er valgt forskellige prismuligheder for at give plads til forskellige behov og økonomiske muligheder – og for at gøre det muligt for flest muligt at deltage i campen. Nogle har behov for eget værelse og ro, mens andre har det fint med at dele. Samtidig er det også muligt at deltage uden overnatning, hvis det passer bedst i hverdagen.

·         Overnatning (2/4-mandsværelse): 500 kr.

·         Overnatning (enkeltværelse): 1.000 kr.

·         Uden overnatning (tirsdag): 250 kr.

Prisen er selvfølgelig inkl. fuld forplejning. Campen har maksimalt plads til 60 deltagere.

Tilmeld jer her.