Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Får alle ind i kampen

Mette Skat er ny teamchef i Idræt for Sindet


1. oktober bød vi velkommen til Mette Skat, der er startet som teamchef for Idræt for Sindet.

»Mette er den helt rigtige til at løfte Idræt for Sindet til næste niveau, og jeg glæder mig til samarbejdet. Vi havde et stort ansøgerfelt, men Mette skilte sig ud både på det faglige og menneskelige plan, og har en profil, som matcher Idræt for Sindet, hvor vi både er meget ambitiøse men også ydmyge over for opgaven,« siger forbundssekretær i Dansk Arbejder Idrætsforbund Mikkel Bonnesen.

Mette kommer med solid erfaring fra 10 år i SvømDanmark, hvor hun både har været udviklingskonsulent og teamleder. Hun skal være med til at udvikle Idræt for Sindet – til gavn for en målgruppe, hvor fællesskab og idræt virkelig kan gøre en forskel.