DAI er et tværidrætslig specialforbund under DIF med over 800 medlemsforeninger på landsplan, heraf godt 80 foreninger under Region Nordjylland.
DAI Region Nordjylland arrangerer stævner, turneringer og mesterskaber i mange idrætsgrene.
Vi medvirker gerne til at starte en ny klub op, således at DU også har mulighed for at dyrke din idræt i DAI.
Vi lægger vægt på at det er medlemsklubberne, der bestemmer hvor meget der skal foregå.
Hvert idrætsudvalg afholder årligt idrætsmøde hvor man beslutter hvor mange aktiviteter, det kommende år skal indeholde.
Vi har gode uddannelsestilbud til trænere og ledere i klubberne.
Vi er altid parat til at arrangerer det kursus som netop DIN klub har behov for.
Det er billigt at være medlem af DAI idet det koster foreningen, uanset størrelse, 600,00 kr. i årlig kontingent. Derudover skal der betales et gebyr hver gang man deltager i turneringer, stævner, kursus m.v. Disse gebyrer er til dækning af halleje, baneleje, dommerudgifter m.v.
Ønsker du yderligere oplysninger om mulighederne indenfor de enkelte idrætsgrene samt priser for at deltage i turneringer og stævner er du velkommen til at kontakte os.