Medlem af forbundsledelsen i Dansk Arbejder Idrætsforbund Eddy Marrup er i weekenden gået bort. Eddy var frivillig i DAI i en lang årrække og har været med til at gøre en stor forskel for det danske foreningsliv, hvor han bl.a. har været drivkraft i at få cykling på programmet i mange DAI-foreninger.
”Vi er triste over at miste en god mand og en god frivillig som Eddy Marrup. Han har med sit smittende humør og sit store engagement været et skattet medlem af forbundsledelsen – han vil blive savnet, og vi sender en varm tanke til hans nærmeste i denne tid. Æret være hans minde,” siger formand for forbundsledelsen i DAI Peer Huniche.