Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI Logo Rød

Julehilsen til alle i DAI

Se julehilsenen her

Julen står snart for døren og travlhed med de sidste gaveindkøb og forberedelserne til juleaften
med familie, venner m.fl. er i gang – men festlighederne sker i år med visse restriktioner.

2020 har på mange måder været et særligt udfordrende år og formørket af den aktuelle COVID19,
hvor fællesskabet for en stund har været sat på en prøve, da det til tider har været svært at dyrke
den ugentlige idrætsaktivitet i sin forening.


Trods den svære tid med pandemien, så vil forbundsledelsen gerne ønske alle foreningsmedlemmer, frivillige ledere og regioner, ansatte, samarbejdspartnere m.fl. en rigtig god jul og et lykkebringende nytår 2021.


Som forbundsformand og ledelse har det været fantastisk at opleve et DAI, der selv med de mange
”benspænd” som pandemien har betydet, har skabt et sammenhold, hvor I frivillige og ledere har
ydet et utrætteligt arbejde og formået under svære betingelser at holde foreningsaktiviteterne i
gang og samtidigt passe på hinanden.

Med disse ord ønskes alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår – med håb om at kunne
vende tilbage til mere normale tilstande.


Peer Huniche, forbundsformand

X
X