Find din region   Kontakt  
Viser nyheder fra : Internationalt
Hjemvendt fra CSIT World Sports Games med gode oplevelser og medaljer
Offentliggjort: 21.06.2017

DAI’s deltagere ved CSIT World Sports Games er vendt hjem med mange gode oplevelser samt medaljer i tennis. Mere end 30 lande og 4.500 deltagere var samlet i Riga, Letland 13.-18. juni til deltagelse i officielle CSIT -mesterskaber i 16 idrætsgrene samt en lang række andre aktiviteter.

Ved holdmesterskaberne i tennis blev det til bronze til seniorspillerne og til både sølv og bronze til veteranerne.

I fodbold blev det til en 9. plads og mini-fodbold fik en flot 3. plads i B-rækken. Bowling spillede holdkampe mod lokale hold. Seniorerne fik sved på panden i nogle meget varierede aktiviteter lige fra krolf, over dans til gå-fodbold. Næste CSIT World Sports Games finder sted i Tortosa i Catalonien, Spanien i 2019.

Se meget mere her: http://wsg2017.com/en/home/

Nyt nummer af CSITs officielle magasin CSIT News
Offentliggjort: 20.01.2016

Herunder kan I downloade det nyeste nummer af CSIT’s officielle magasin ”CSIT News”, der indeholder en masse spændende artikler. Det indeholder bl.a. omtale af CSIT World Sports Games 2015 med en særlig artikel om aktiviteterne for seniorerne (side 18) samt en artikel om DAI’s arbejde med Idræt for sindet (side 32).Klik her for at hente filen.

DAI fortsætter i toppen af det internationale forbund
Offentliggjort: 20.10.2015

Det internationale arbejder idrætsforbund CSIT holdt i uge 42 valgkongres i Cancun i Mexico. Her blev DAI’s forbundssekretær Palle Thomsen genvalgt til en 4-årig periode som næstformand.

Dansk Arbejder Idrætsforbunds kandidat blev valgt sammen med syv andre medlemmer til ledelsen, også kaldet Executive Committee.

“For DAI betyder det primært, at vi fortsat kan sætte vores præg på, hvad der sker internationalt; dette særligt inden for senioridræt, men også andre målgrupper, der ikke deltager i CSIT mesterskaber. Jeg skal være med til at sikre, at vores seniorer fortsat får mulighed for at deltage i CSIT World Sports Games, hvilket er en helt unik mulighed for ældre til at kunne mødes med andre ældre fra udlandet og dyrke motion og idræt sammen,” siger Palle Thomsen. 

DAI har de seneste år blandt andet været vært for international erfaringsudveksling på senioridrætsområdet og har deltaget i CSIT World Sports Games i Italien med bl.a. et fodboldhold bestående af mennesker med psykiske vanskeligheder.

“Jeg vil holde fast i, at der foregår erfaringsudveksling og uddannelse på tværs af landene, hvilket også giver inspiration til vores eget arbejde med senioridræt bl.a. med nye aktiviteter; dette fx Cross Boule, som kommer fra Østrig,” siger Palle Thomsen.

Med valget bidrager DAI også til DIF's målsætning om at have indflydelse i de internationale idrætsforbund. Palle Thomsen er valgt frem til 2019, hvor der er valgkongres i CSIT igen.

Du kan læse mere her: http://www.csit.tv/en

03.08.2017 Turnerings-Finale i Krolf
12.08.2017 Regionsmesterskab Individuel 2017
15.08.2017 Møde i Forbundsledelsen
16.08.2017 Randers Open 2017
18.08.2017 Hallund Open 2017
21.08.2017 Regionsmesterskab Individuel 2017
28.08.2017 Instruktøruddannelse, Trin 1 - Aug./Sept. 17 (Tilmeldingsfrist 1. aug)
29.08.2017 Stol på Idræt 2 - Aug. - Brøndby (Tilmeldingsfrist 14. aug.)
23.09.2017 Mountainbike Camp for hele familien (Tilmeldingsfrist 15. sept.)
23.09.2017 Selvtræner Fitness kursus 60+ - September -Taastrup (Tilmeldingsfrist 5. sept.)
Navn:
E-mail: