Find din region   Kontakt  
Viser nyheder fra : Bowling
DAI’s bowling-hold fik hård modstand i Letland
Offentliggjort: 14.07.2017

DAI deltog med to bowlinghold ved CSIT World Sports Games i Riga, og de blev udfordret på højeste plan af både et landshold og et mesterhold. Det blev en god oplevelse, men en hård udfordring for de danske bowlere.

I dagene 13. – 18. Juni deltog DAI med i ca. 80 personer spredt over Senioridræt, Tennis, Mini-fodbold, 11 mands fodbold samt bowling. I de officielle CSIT-mesterskaber deltog de to fodbold kategorier og tennis. Senioridræt og bowling deltog uden for de officielle mesterskaber.

I bowling havde forbundet på landsplan besluttet at deltage med 2 hold á 5 bowlere samt 1 holdleder. Da ingen fra de øvrige regioner tilsyneladende viste interesse for deltagelse, blev det udelukkende bowlere fra hovedstaden, der blev ”udtaget”. Desværre indløb der efter tilmeldingsfristen tre afbud, der således betød, at kun 8 bowlere rejste af sted. 

Inden afrejsen viste det sig, at de øvrige tilmeldte hold fra andre lande havde trukket deres tilmeldinger, hvorfor Danmark nu stod alene. Forbundet fastholdt alligevel at lade bowling deltage og samtidig forsøge at arrangere kampe mod lokale hold fra Riga.

Imidlertid viste det sig efter ankomsten til Riga, at dette tilsyneladende ikke bare var ligetil. Palle Thomsen, DAI forbundssekretær og samtidig næstformand i CSIT blev involveret, hvorefter der kom gang i tingene. 

At det så var Det Lettiske Landshold samt Mestrene fra Riga, der stod i Bowlinghallen både torsdag og fredag og tog imod os, nå-ja, det skulle ikke tage humøret fra os. Vi havde nogle meget hyggelige timer henover de to spilledage, men modtog ”en kvalificeret røvfuld” og det til trods for, at vi brugte onsdagen til træning og sammensætning af vores to hold.

Vores to hold modtog dog sølv- og bronze medajler for tappert ”heltemod”. 

Der var i almindelighed et bredt godt socialt samvær i hele den danske delegation og hos vore 8 bowlerne i særdeleshed. Nu kan vi blot håbe på en bredere tilslutning fra de andre 33 nationer til næste CSIT World Sport Games i 2019 i Spanien tæt på Barcelona.

Forbundsmesterskab 2017 i Bowling
Offentliggjort: 05.01.2017

I år er det DAI Region Midtjylland som har fornøjelsen at afvikle Forbundsmesterskabet i Bowling.
Stævnet afvikles lørdag og søndag den 20. - 21 maj 2017, i Bowl'nFun Aarhus som ligger i Viby.
Invitationen er udsendt pr. mail.
Læs mere i invitationen.


Forbundsmesterskaberne i Bowling 2016
Offentliggjort: 06.04.2016



I år er det Region Hovedstaden som er medarrangør af DAI's Forbundsmesterskaber i Bowling. Mesterskaberne afvikles den 4. - 5. juni i Glostrup Bowling Center. Regionens bowlingudvalg har lagt sig i selen for at få et godt arrangement sat på skinner og der venter uden tvivl både deltagere og gæster, en god oplevelse, både turneringsmæssigt og socialt.
Der er arrangeret lækker mad, overnatning for dem der ønsker dette og fest om aftenen.
Mesterskaberne afvikles i rækkerne A, B, C og D.
Man er naturligvis meget velkommen til at overvære mesterskaberne, også selv om man ikke er kvalificeret til at deltage.
Læs mere i invitationen.
03.08.2017 Turnerings-Finale i Krolf
12.08.2017 Regionsmesterskab Individuel 2017
15.08.2017 Møde i Forbundsledelsen
16.08.2017 Randers Open 2017
18.08.2017 Hallund Open 2017
21.08.2017 Regionsmesterskab Individuel 2017
28.08.2017 Instruktøruddannelse, Trin 1 - Aug./Sept. 17 (Tilmeldingsfrist 1. aug)
29.08.2017 Stol på Idræt 2 - Aug. - Brøndby (Tilmeldingsfrist 14. aug.)
23.09.2017 Mountainbike Camp for hele familien (Tilmeldingsfrist 15. sept.)
23.09.2017 Selvtræner Fitness kursus 60+ - September -Taastrup (Tilmeldingsfrist 5. sept.)
Navn:
E-mail: