Find din region   Kontakt  
Viser nyhed:
Psykiatriske afdelinger cykler deres egen La Vuelta  
Offentliggjort: 19.06.2019

Psykiatriske afdelinger og bosteder i hele landet cykler med, når Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for Sindet afholder La Vuelta på Kondicyklen. Målet er at sætte fokus på, hvor vigtig motion er, når man er psykisk sårbar.

13 psykiatriske afdelinger eller bosteder fra Brønderslev til Bornholm cykler d. 19. juni La Vuelta på Kondicyklen, hvor kondicyklerne danner ramme for to timers fokus på at trampe i pedalerne. Et af stederne er det lukkede intensive afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup.

”Det giver noget ekstra socialt, og er en tand ud over det sædvanlige. Det kan måske lokke flere med, end dem der er med til aktiviteter normalt. Og måske kan det også motivere flere fra personalet til at være med”, siger fysioterapeut Jette Broustbo, der arbejder på afdelingen.

Det er Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for Sindet, som står bag initiativet, hvor der både er pokal til afdelingen med flest kilometer i sadlen og plakater og diplomer til at lave en mindre cykelfest. BDFL – Parasport og Idræt for Sindet er et samarbejde mellem DIF, DGI, Parasport Danmark og Dansk Arbejder Idrætsforbund.

”Vi vil gerne inspirere til at blive en del af Idrætsdanmark. Og i erkendelse af, at patienterne og beboerne har svært ved at komme ud til idrætten, så må idrætten komme til dem, så de kan få glæde af idrættens mange effekter og fællesskaber. Og så håber vi, at nogle medarbejdere får en aha-oplevelse og bruger mere energi på idræt i hverdagen på afdelingen,” siger idrætskonsulent fra Dansk Arbejder Idrætskonsulent Lisbeth Crafack.

I gennemsnit dør psykisk sårbare 15-20 år før gennemsnitsdanskeren, og det skyldes blandt andet livsstilssygdomme, som motion kan forebygge. I Ballerup har de også fundet en anden vigtig funktion ved idrætten.

”Fysisk aktivitet er tænkt ind som en strategi til at undgå tvang, at man fx kan bruge sin energi på badmintonbanen i stedet for at blive vred. Og så giver det noget godt til forholdet mellem medarbejdere og patienter. Man er meget mere ligeværdig, når man mødes på banen, end når man sidder til et møde,” siger Jette Broustbo.

  
17.09.2019 Møde forbundsledelsen og personale
19.09.2019 Møde - Regionsledelsen
24.09.2019 Krolf Komsammen for klubber i Brønderslev Kommune
28.09.2019 DM Krolf 2019
28.09.2019 DM Krolf 2019
04.10.2019 DIF Budgetmøde
Ingen aktuelle kurser.
Navn:
E-mail: