Find din region   Kontakt  
Viser nyhed:
Gå-fodbold tur til Frankrig  
Offentliggjort: 01.10.2018

Fra fodboldgruppen sendes en stor tak til DAI for at være udvalgt til fodboldoplevelsen i Frankrig.

Det blev trods flyforsinkelser og andre bump på vejen en succes. Værterne hos det franske forbund FSGT var i særklasse. Vi havde 3 konsulenter med eller omkring os i dagene i Marseille og de sørgede for, at vi til alle tider befandt os godt.

 

Grundet tidspres og vores forsinkelser var vi konstant bagefter.

Startede med frokost på restaurant nær idrætsanlægget (30. min. efter stod vi omklædte i rødt/hvidt og klar til kamp).

Der blev holdt en mindre reception for os efter spillet, aftentur til det indre havneområde i Marseille med spisning på en aldeles attraktiv restaurant, guidede bytur den følgende dag til bykernen, havnepromenade, strande og frokost på den mest intime og fantastisk beliggende restaurant i et lille fiskerleje i Marseille. Transfer fra og til lufthavnen var ligeledes med i værternes program. Vi var indlogeret på hotel i gåafstand ca. 10 min. fra idrætsområdet, hvor sportsfestivalen blev afviklet. Arrangementet var i øvrigt en tilbagevendende sportsfestival for primært børn/unge og forældre, hvor der foregik min. 14 forskelligartede aktiviteter fra sjipning, rulleskøjter, basketball, boksning til skak.

 

Så var der selve fodboldoplevelsen – det var faktisk hårdt.

5 på hvert hold uden fast målmand. Banestørrelse 25x20 m. - kun pasnings- og zonespil, små lave mål, ingen kropskontakt og spilletid 2 x 12 min. Vi spillede som det eneste hold med et mikset hold (M/K). I 31 graders varme blev kampene afviklet. Vi spillede 2 turneringskampe og efterfølgende 2 opvisningskampe, hvor holdene blev miksede (medspillere/modspillere/M/K). I den sidste kamp spillede hvert hold med en ekstra spiller – 8 årige pavestolte drengespillere.

Vi tabte de første 2 turneringskampe henholdsvis 7-4 og 6-3, så helt galt gik det jo ikke.

  
10.01.2019 Personalemøde
27.01.2019 Bowling - stævne 5
04.02.2019 Krolfudvalgsmøde
04.02.2019 Møde - senioridrætten
05.02.2019 Møde i forbundsledelsen
15.02.2019 Krolf Årsmøde 2019
Ingen aktuelle kurser.
Navn:
E-mail: