Find din region   Kontakt  
Viser nyhed:
Indstil årets frivillige i DAI 2017  
Offentliggjort: 23.03.2018

Årets frivillige DAI’er skal igen i år kåres, og vi håber på masser af indstillinger for det gode arbejde, der hver eneste dag får DAI’s foreninger og organisation til at køre rundt. Her kan du se mere om kriterierne, når du indstiller hende eller ham, som du synes har været en fantastisk frivillig i 2017.

Hos DAI vil vi gerne hvert år hylde det gode frivillige arbejde. Kåringen er en anledning til at hylde de frivillige, der gør en forskel ude i foreningerne, regionerne, udvalgene, forbundet og ja, overalt hvor der laves frivilligt arbejde i DAI. Udvælgelsen af årets DAI’er sker på baggrund af den frivillige indsats, som personen har gjort i året 2017. Kåringen vil fremover være en årlig tilbagevendende tradition i DAI.

”Frivillige er fundamentet for DAI og alle vores gode foreninger og aktiviteter. Det stykke arbejde skal anerkendes, og jeg er glad for, at det er blevet en fast tradition, at vi kan hædre Årets Frivillige. Og så skal vi selvfølgelig også huske, at det ikke kun er denne ene gang om året, hvor de skal have et skulderklap – det skal de også have i hverdagen,” siger DAI’s forbundsformand, Peer Huniche.

Sidste år var det Michael Meyer Mogensen fra Hovedstaden, som løb med prisen.

”Man bliver stolt, og det motiver mig til at fortsætte arbejdet. Jeg blev blæst bagover, jeg anede det slet ikke. Jeg er taknemmelig over, at der er sådan nogle mennesker på vores hold, som har haft overskud til at indstille mig og anerkende mit arbejde – man bliver lidt rørt,” siger Michael Meyer Mogensen som er træner i FC Misbrugsportalen.

Medlemmerne indstiller kandidater
Valget af årets frivillige vil udelukkende foregå på baggrund af de indstillinger, som forbundsledelsen modtager. Det er derfor regionernes og foreningernes indstilling, der danner grundlag for, hvem der endeligt vinder prisen, så det er bare med at komme i gang og indstille ham eller hende i jeres forening/region, der har fortjent et ekstra skulderklap. ”Årets DAI’er” modtager en gave samt en anerkendelse i form af et tilskud på 2.500kr, der går til foreningen, hvor ”Årets DAI’er” er frivillig. Når forbundsledelsen har modtaget alle indstillingerne vil de i samarbejde med regionerne træffe beslutningen om, hvem af de indstillede kandidater, der skal løbe med den fornemme titel ”Årets frivillige i DAI”.

Kriterier for at blive ”Årets frivillige i DAI”
Hvilke opgaver personen, der indstilles udfører, kan variere bredt. Det vigtigste er, at foreninger og regioner indstiller en person, som gør en forskel med hans eller hendes engagement og indsats. Det kan være lige fra vandbærer til kasserer. For at indstille en person kræver det, at man skriver minimum en halv A4-side og max en hel med sin begrundelse for, hvorfor vedkommende har fortjent prisen. Man må gerne være flere afsendere på den samme begrundelse. Hvis indstillingen ikke indeholder en udførlig begrundelse, vil personen ikke have en chance for at vinde prisen.

Deadline for indstilling

Sidste dato for at indstille kandidater til årets frivillige i DAI er mandag d. 7. maj 2018. Der kan indstilles en kandidat til prisen ved at skrive en mail til DAI på: jimmy@dai-sport.dk sammen med en begrundelse (Læs kriterier ovenfor).

  
DAI Skridttællerkonkurrence 2018 (Tilmeldingsfrist 24. april)
Sund By Walk n Run 2018 (FRIST FOR TILMELDING UDSAT TIL DEN 20. APRIL)
Mountainbike camp for hele familien (Tilmeldingsfrist 10. maj)
La Vuelta på Kondicyklen (Tilmeldingsfrist 1. juni)
La Vuelta på Vestegnen - Cykelløb (Tilmeldingsfrist 25. maj)
24.05.2018 Senior Cykel Camp i Svendborg (Tilmeldingsfrist 11. maj)
16.06.2018 DAIs frivillig-dag (Tilmeldingsfrist 1. juni)
29.08.2018 SeniorCamp 2018 (Tilmeldingsfrist 30. maj)
03.05.2018 Sund By Walk n Run 2018 (FRIST FOR TILMELDING UDSAT TIL DEN 20. APRIL)
04.05.2018 Stavgang Kursus 2 - Brøndby (Tilmeldingsfrist 14. april)
05.05.2018 Opstartsstævne individuel
07.05.2018 DAIs Skridttællerkonkurrence 2018
07.05.2018 DAI Skridttællerkonkurrence 2018 (Tilmeldingsfrist 24. april)
15.05.2018 Infomøde for alle krolfklubber i Midtjylland
Navn:
E-mail: