Find din region   Kontakt  
Kursusinformation
Udskriv beskrivelsen
Efteruddannelsesdage for idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere (Tilmeldingsfrist 24. ok.)
Kursusbeskrivelse :
Fokuser på kerneopgaven - og nytænk samskabelse, frivillighed og trivsel
- netværk, partnerskaber & forandring
- holdspil, sundhed & meningsfulde fællesskaber
Vores mål i DAI er, at mennesker med psykiske vanskeligheder skal have de bedst mulige rammer for at dyrke og finde glæden i idrætten, samtidigt med muligheden for at bidrage - som frivillige ledere eller som instruktører.
Vi ved, at det nogle gange kan være ”op ad bakke”, at fastholde energien, motivationen og troen på, at det lykkes men vi ved også at gevinsterne kan være enorme, når indsatser og opgave løsningen går hånd i hånd. Derfor har vi i år valgt at sætte fokus på emner og temaer, som er nært relaterede til Idræt for Sindet.
• Hvordan overlever jeg som idrætskoordinator /idrætsmedarbejder i socialpsykiatrien - og
kender jeg min kerneopgave?
• Bevæg dig for livet – nyt netværk og flere muskler til IFS-foreninger
• Metode udvikling: 1 + 1 er 3 : tæt samarbejde og opbakning fra ledelse, politikere, partnere,
samarbejdspartnere og medarbejdere
• Holdspil – sundhedseffekter & sociale fællesskaber
• Cyklen – et middel til sundhed og sociale fælleskaber

Til at blive klogere og blive inspireret til rollen som idrætskoordinator / idrætsmedarbejder, har vi allieret os med Anders Seneca, fra Dogmekompagniet.
Anders har 10 års ledelseserfaring fra den offentlige sektor og er grundlæggende optaget af, hvordan man som leder skaber innovation i organisationer, der ikke er innovative.
Med humøret og håbet intakt, vil han onsdag eftermiddag, udfordre os på emnet:
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi?
Har vi en fælles forståelse af, hvad vi skal lykkes med, når det kommer til stykket - og hvordan gør vi det?
Fokus på kerneopgaven er konkret afsæt for nytænkning af samskabelse, frivillighed, kvalitet, faglighed og trivsel på arbejdspladsen.
• Gevinsten er stor, når vi istedet for at kigge ud af boksen, i stedet kigger ind i boksen og sætter fokus
på, hvad vi sammen skal lykkes med. Det handler om kerneopgaven, den fælles motivation - og
hvordan vi styrker det fælles VI i organisationen.
DAI og IFS er nu en del af idrættens store satsning i Bevæg dig for livet. Vi har inviteret projektlederen Sarah Pedersen til at komme og fortælle om, hvad BVDF er for en størrelse, om erfaringer med
kommunesamarbejdet samt konkret om hvilke ressourcer, der følger med.
Morsø kommune må betragtes som værende en ” IFS højdespringer” – hvad er succesen bag? Idrætskoordinator Mette Boel Jensen sætter ord på metoden.
Thomas Hye Knudsen, projektleder i Ombold, formidler viden om både de sundhedsmæssige og sociale værdier ved holdspil for udsatte/psykisk sårbare.
Cyklen – som middel til nye sociale fællesskaber, personlig udvikling, sejre og nye sociale fællesskaber.
Fra Vejen til Alpe d huez 2018 – hvilke socialfaglige og menneskelige gevinster, er der ved at deltage i et sådan cykel projekt. Oplæg ved  Allan Sølvsten, mentor og tovholder for projekt U –turn i Vejen kommune.

Fra Skagen til Varde 2018 – hvilke gevinster har der været for medlemmerne i IFS foreningerne af socialfaglige og menneskelige gevinster, ved  deltagelse i velgørenhedscykelløbet CykelForSagen. Fastholdelse, organisering, samarbejde med civilsamfundet, økonomi  etc.   ved Sussie Rifsheim IF Frisk og Søren Pedersen IF Mob din krop.

 
Startdato 07-11-2018 Slutdato 08-11-2018 Tilmeldingsfrist: 24-10-2018
Kursuspris (for medlemmer): 1.400,00
Kursuspris (for ekstraordinære medlemmer): 1.400,00
Kursuspris (for ikke-medlemmer):3.500,00
Øvrige oplysninger:
Tidspunkter:
Forudsætningskrav
Instruktør ---
Kursussted Vejen Idrætscenter & Danhostel Sport
Kontaktperson Lisbeth Crafack, idrætskonsulent, tlf. 2045 9169


Tryk her for at gå til tilmelding

24.11.2018 Senioridræt - 3 trin rabat om fødder
25.11.2018 Tur til Playitas
25.11.2018 Bowling - stævne 3
26.11.2018 Førstehjælpskursus for frivillige idrætsinstruktører (Frist 20. nov. )
27.11.2018 Møde i forbundsledelsen
03.12.2018 Fodboldmøde - region Hovedstaden
26.11.2018 Førstehjælpskursus for frivillige idrætsinstruktører (Frist 20. nov. )
15.01.2019 Fysisk Aktivitetskonsulent uddannelse Januar 2019 (Tilm. frist 1. december)
Navn:
E-mail: