
Kom og vær med til Sund By Walk and Run d. 3. maj 2018 kl. 12 i Søndermarken på Frederiksberg. Løbet er målrettet mennesker med psykiske vanskeligheder og andre interesserede. Ruten er 1.3 km, og så er det helt op til dig, hvor mange gange du vil løbe eller gå rundt på én time mellem kl. 12 og 13. Du kan altså både vælge at sætte fuld fart på og se hvor mange runder, du kan nå at løbe på én time, men du kan også gå en enkelt eller to runder i den time som løbet varer. Præmier: Der er præmier til den hurtigste mand og kvinde på fem runder, og til den M/K, som når flest runder. Derudover er der pokal til det største hold på dagen og fede lodtrækningspræmier. Pris: 100 kr Tilmeldingsfrist: d. 13. april. Eftertilmelding på dagen senest kl. 11.30. Pris: 150 kr I prisen er inkluderet: startnummer, goodiebag (til de første 400 tilmeldte), sandwich, frugt og vand.
Tilmelding åbner her på hjemmesiden i løbet af kort tid.
|