Find din region   Kontakt  
<
IFS - Om IFS
16.02.2017

Siden 1996 har Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) hjulpet kommuner og borgere med psykiske vanskeligheder med at starte idrætsforeninger i hele Danmark. Idrætsforeninger der er drevet af borgere med psykiske vanskeligheder, og som tilbyder et fællesskab omkring idræt, som både styrker sundheden og livskvaliteten. IFS er altså en træningsbane, som har plads til alle og gør medlemmerne parate til på længere sigt at deltage i ordinære idrætsforeninger.

En IFS-forening fungerer på linje med de ordinære idrætsforeninger med den vigtige undtagelse, at der normalt også er tilknyttet en kommunal idrætsmedarbejder. I en IFS-forening har medlemmerne selv et hovedansvar for at opbygge og drive foreningen gennem bestyrelsesarbejde. Medlemmerne inddrages ofte selv som instruktører, og i det hele taget eksisterer foreningerne på medlemmernes præmisser. Borgerne får altså mulighed for at tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger, og erfaringen viser, at det øger engagementet og tilslutningen til foreningerne, at medlemmerne føler dette ejerskab. Men samtidigt skal foreningsarbejdet også ses som en uddannelse i at tage ansvar, at omgås andre, at udvise empati og at vise lederskab. Foreningslivet støtter altså medlemmerne i at mestre deres eget liv og hjælper dem med at komme sig.

Fakta: Lige nu findes der IFS-foreninger i cirka 43 danske kommuner, og så er der yderligere syv kommuner, som bruger disse foreninger. Der er omkring 2.500 medlemmer, der dyrker idræt under IFS.

Kontakt: Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte vores idrætskonsulenter på IFS-området: 

Lisbeth Crafack 

Idrættens Hus 
Brøndby Stadion 20 
2605 Brøndby 
Mobil: 20 45 91 69 
E-mail: lisbeth@dai-sport.dk 

Eller:

Dansk Arbejder Idrætsforbund 
Bygning 3410 
Institut for idræt 
Dalgas Avenue 4 
8000 Århus C 
Ansvarsområde: Jylland.

 

Kirsten Holmer 

Idrættens Hus 
Brøndby Stadion 20 
2605 Brøndby 
Mobil: 29 24 21 26 
E-mail: kirsten@dai-sport.dk

    
  
03.08.2017 Turnerings-Finale i Krolf
12.08.2017 Regionsmesterskab Individuel 2017
15.08.2017 Møde i Forbundsledelsen
16.08.2017 Randers Open 2017
18.08.2017 Hallund Open 2017
21.08.2017 Regionsmesterskab Individuel 2017
28.08.2017 Instruktøruddannelse, Trin 1 - Aug./Sept. 17 (Tilmeldingsfrist 1. aug)
29.08.2017 Stol på Idræt 2 - Aug. - Brøndby (Tilmeldingsfrist 14. aug.)
23.09.2017 Mountainbike Camp for hele familien (Tilmeldingsfrist 15. sept.)
23.09.2017 Selvtræner Fitness kursus 60+ - September -Taastrup (Tilmeldingsfrist 5. sept.)
Navn:
E-mail: